When saturday comes

1794803_724621297569882_182856287_n

Dette får desværre stå i skyggen af historien om endnu et rædsomt landsholdsbreak. Hvor Liverpool fik hele tre spillere gjort ukampdygtige fordi de skulle afsted og spille ret ligegyldige venskabs- og EM-kvalkampe. Ja, for med så mange nationer som Platini & co. har udvidet næste EM til, skal der underpræsteres over evne for ikke at havne blandt de deltagende. Men Daniel Sturridge, Emre Can og Joe Allen tog afsted som kaldet, og er derfor nu nede og ikke med når Premier League begynder igen, for LFC’s vedkommende med en hjemmekamp sent lørdag eftermiddag mod Aston Villa. Denne første laaange pause til de fandens landskampe, lige efter at klubturneringerne er gået igang bag sommerferien, er altid den hårdeste at bære, så det bliver skønt at komme igang igen med den rigtige bold. Liverpool’s seneste optræden var en overbevisende indsats på White Hart Lane, hvor Tottenham blev kørt af banen med speed, specielt Sterling i topform og 3-0 som resultat. Stadig tidlige dage dog, og med de mange nye ansigter ved vi endnu slet ikke hvor og hvordan Liverpool står niveaumæssigt. De sidste to sæsoner har Aston Villa givet LFC seriøse problemer hjemme på Anfield, hvor det kun er blevet til 1-2 og 2-2. Og Villa, som mange af os nok på forhånd havde tiltænkt en plads blandt nedrykkerne, er kommet overraskende godt fra start, med sejre over Stoke og Hull, samt uafgjort mod Newcastle. Bliver spændende om Rodgers kan få sit hold op i et helt andet tempo, end i sæsonens hidtil eneste hjemmekamp, den heldige slow motion-sejr over Southampton. Med Sturridge ude ligger hovedrollen sådan set til højrebenet for den italienske nyerhvervelse. Mr. Balotelli, will you rise to shine?

Liverpool – Aston Villa, lørdag, kl. 18.30, 3+/6’eren/downthelocal

Skriv et svar