En af mine bedste venner er for første gang nogensinde rejst til Liverpool, hvor hjemmekampen på Anfield mod West Ham United lørdag eftermiddag er det erklærede mål. Hvilket selvfølgelig får mig til at tænke på første gang jeg selv kom til Merseyside, oplevede den vibrerende by og – det var en regnfuld vinteraftens kamp mod Arsenal – blev lukket ind på Anfield som en af de første; en nærmest religiøs oplevelse endelig at stå der. Sådan vil det også ramme ham jeg kender i morgen. Så ønsker herfra om en løfterig indsats mod Hammers, en af sæsonens store positive overraskelser. Det meget snævre LFC-nederlag mod Chelsea i Liga Cup’en forleden lover ialfald på forhånd godt. Måske Sturridge endelig er med i truppen, og hvad skal det så ikke kunne blive til? Måske de endda ender med at synge sejrssange igen på Anfield? Spændende tider.
Liverpool – West Ham United, lørdag, kl. 16.00, 3+/6’eren/downthelocal
