When saturday comes

Der er vel ikke noget i europæisk topfodbold som kan måle sig med den hadefulde rivalisering, der bløder ufortyndet igennem, når Liverpool og Manchester United støder sammen? Har selv to gange haft den vilde fornøjelse, at være tilstede på Anfield til dette opgør og aldrig oplevet noget lignende i intensitet, både på og udenfor banen.

Husker således de Liverpool-tilhængere der post-match – heldigvis forgæves – prøvede at vælte en ambulance, fordi de vidste Man U’s Alan Smith lå inde i den med et brækket ben. Husker det øresønderrivende jubelbrøl fra et samlet stadion, da Harry Kewell, normalt en sart porcelænsdukke af en teknisk boldspiller, lige efter kick-off ekspederede Cristiano Ronaldo flyvende ud over sidelinien. Husker synet af et par fuldvoksne Manc-casuals, der spyttede på Hillsborough-mindesmærket bag stadion, og to timer senere mange af deres sortklædte slags i oprør på Anfield Road-nedertribunen, fordi der – aviser forklarede det dagen efter – fra tilskuerafsnittet ovenfor blev kastet milkshakebægre med hundelort nedover dem.

Og der var Reina’s fantomspurt over en hel banelængde til The Kop, for at fejre L’pool’s kampafgørende 2-0-scoring i overtid. Og en ‘You’ll Never Walk Alone’, der aldrig ville tage ende. Og den tilrejsende Celtic-supporter nede i byen, der beskrev rammerne omkring sit eget holds Old Firm-kampe mod Glasgow Rangers som a wee bit søvndyssende, sammenlignet med den dags fuldbyrdede Anfield mod Man United. En lørdag aften/nat ude i byen i Liverpool, efter en sejr samme dag over Manchester United, er noget helt specielt, vitalt, pulserende. Dette opgør handler om så meget, meget mere end ‘bare’ fodbold.

Liverpool går til opgaven med to alt andet end spiloverbevisende sejre over Wolves og senest Everton, mens United, efter den frygtindgydende sæsonindledning, på det seneste har vaklet lidt. Uafgjort ude mod primitive men vanskelige Stoke var slet ikke værst, men både den efterfølgende 3-3-kamp på Old Trafford mod Basel i Champions League og ligasejren hjemme over Norwich demonstrerede udtalt usikkerhed i mesterholdets bagerste rækker.

Anfører Vidic er dog formodentlig tilbage til at forstærke United efter et længere skadesfravær, mens Liverpool til gengæld også med held kan have en vis Steven Gerrard klar til startopstilling lørdag over middag. Så hvem vinder? Første mål i en så tændt forestilling vil blive altafgørende for kampens videre dramaturgi og forløb. Mere end almindeligt spændende bliver det.

Liverpool – Manchester United, lørdag, kl. 13.45, Kanal 6/downthelocal

En tanke om “When saturday comes”

  1. Er SÅ klar på morgendagens røde opgør..!! En blanding af feriestemning og pre-match forventning gjorde, at jeg på vej hjem fra arbejde rundede den lokale Intersport og smed penge efter en sprit-ny LFC-trøje 🙂 Så er mere end klar på lørdag og en kold pilsner til hver halvleg og – forhåbentlig.. – en sejrsøl 😉

    Go’ kamp til alle..!!

    Y.N.W.A.

Skriv et svar