When saturday comes

Ajax fans show the banner at the Manchester City game that has led to a €10,000 fine from Uefa

En nedslående fodboldnyhed fra i dag er, at UEFA har givet Ajax Amsterdam en bøde på €10.000 for ovenstående banner, der blev vist frem før holdets CL-kamp mod Manchester City. At klubtilhængere efterhånden i frustration protesterer mod den tiltagende økonomiske skævridning indenfor europæisk topfodbold bør ellers være til at forstå, men UEFA begrunder alligevel bøden med, at banneret både er ‘provokerende og uhensigtsmæssigt’.

På samme niveau tvang officials/politi i sidste weekend Man City-tilhængere på The Emirates til straks at fjerne et banner, der i et ellers stuerent sprog kritiserede den vilde billetpris på £62 (!), de pr. mand måtte betale for at få adgang til udekampen mod Arsenal. Efter kampen opfordrede en linievogter to Man City-spillere til at gå over og takke City-tilhængerne, nu de trods den høje pris alligevel var mødt op med støtte til deres klub. Det skulle han ikke have gjort. Hans opfordring blev fanget på kamera, og han er nu suspenderet af FA på ubestemt tid.

Så meget for ytringsfrihed i og omkring the beautiful game. I morgen ruller bolden igen, hvis ellers den forvarslede snestorm i England tillader det…

Liverpool – Norwich City, lørdag, kl. 16.00, Kanal6/downthelocal

2 tanker om “When saturday comes”

  1. Fedt af vedkommende linievogter og omvendt fuldstændig latterlig og overdreven reaktion af FA!!
    “Hvad er ligheden mellem FA og en gammel Nokia mobil.? De lider begge af sjove udfald.!”

  2. Måske går arabere og karikaturtegninger bare ikke så godt i spænd? 😉
    Hvis man absolut vil, kan tegningen jo sikkert godt tolkes småracistisk…

Skriv et svar