When saturday comes

Olympia-Stadion feb 1970

Jeg skal til fodbold på Olympia-Stadion i aften. Har været der så mange gange før og for det meste plejer Hertha Berlin at skuffe fælt. I aften tages imod bundholdet Freiburg, men det er ingen garanti for nogen succés. For Hertha kan noget helt specielt med at spille gråt anonymt og lade sine kampe forsvinde bort fra egen vilje. Heldigvis er vejr og forhold langt mildere end på billedet ovenfor. Så lidelesen – hvis det bliver sådan en – bliver i det mindste ikke ledsaget af forfrysninger. Det skete anderledes for et par vintre siden, da jeg var tilstede i 16 graders frost til et spinkelt, sent Hannover 96-nederlag. Nogle dage senere, en pokalkvartfinale-aftenkamp mod Gladbach, var det kun minus 10-11 stykker. Til gengæld gik den i forlænget spilletid – og 2 gange 15 minutter ekstra er laaang tid, når frost allerede er gået gennem marv og ben – inden Hertha igen havde tabt. Ja, sådan går det ofte for Hertha. Bundesliga-stillingen fortæller ellers lige nu, at Berlin har Tysklands 7. bedste hold, og hvis det virkelig kan være sandt forstår man bedre udfra niveau, hvordan Schalke 04 – der pt. ligger nummer 4 – kunne gå ned med hele 1-6 hjemme til Real Madrid i tirsdags. Nå, det gælder Freiburg i aften. Og dejligt at være tilbage i østkurven på majestætiske Olympia efter sidste fredag aftens udflugt ud til Köpenick, hvor Eisern Union serverede 2. Bundesliga i anderledes små rammer.

Men den virkelige bold, altså den der betyder noget, bliver først spillet i England tidligt lørdag aften, hvor svært uberegnelige Southampton tager imod Liverpool. Efter den forfærdelige (!) 4-3-sejr hjemme over Swansea, er der brug for en helt anderledes kontrolleret indsats nede sydpå. For den defensive indsats på Anfield var all over the place. Hvem af os der ser det at forsvare som en selvstændig kunstart på en fodboldbane, vil have krummet tæer af det kollektive nervesammenbrud LFC baglæns leverede mod et Swansea-mandskab, der hurtigt lugtede blod. Brendan Rodgers siger det ikke, men han må være rystett over situationen, hvor et helt forsvar, der tidligere har kunnet spille voksenfodbold, holde aftaler og positioner, den slags, kollektivt falder fra hinanden igen og igen. Superdejligt og imponerende at Sturridge og co. hamrer målene ind oppe foran, men crazy at er konsekvent skal en tre-fire til for at være sikker på bare ikke at tabe. Så Liverpool-tilhængere sukker efterhånden efter en straight, sikker, professionel 2-0 sejr, istedet for de utallige kulørte kampe, der slet ikke kontrolleres. Southampton har de seneste par gange spillet LFC klogt, med stor aggression i boldpres over hele banen. Og efter en nedgangssperiode omkring jul synes man nu at være på vej tilbage i stærk form. Så jo, der bliver brug for noget helt specielt på hektiske St. Mary’s lørdag aften. Mr. Suarez, will you rise to shine?

Hertha Berlin-Freiburg, fredag, kl. 20.30, Eurosport 2/Olympia-Stadion
Southampton-Liverpool, lørdag, kl. 18.30, +3/Kanal 6/downthelocal

3 tanker om “When saturday comes”

  1. Yes en herlig 3-0′ er (uden det dog var sæsonens mest imponerende kamp rent spillemæssigt) og nummer to i begyndelsen af marts. Vi skal et halvt årti tilbage til sidst Liverpool havde en seriøs rolle at spille i ligaen her om foråret

  2. En grim, viljeløs 0-0-indsats mod næstdårligste Bundesligahold, der på aftenen faktisk viste det bedste bold, Hertha gjorde det igen. Den klub kan noget med at skuffe solidt. Må Liverpool have mere hjerte i aften – det har de! 😉

Skriv et svar