En mesterperformance fra Elvis’ fremragende From Elvis In Memphis, der udkom i juni 1969, da Kongen var tilbage, skarp og sulten efter alle de ligegyldige Colonel Parker/Hollywood-år. Enjoy!
2 tanker om “With you in that long black limousine…”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Helt enig, og hvem der bare havde været i Memphis i den periode! Lidt henne ad parallelgaden lå Ardent Studios, hvor Big Star indspillede deres tre forrygende plader i begyndelsen af 70’erne.
Godt meldt Jens. Lige inden disse indspilninger i Memphis i januar 1969 havde Elvis i en af sine sidste film sunget “Old Mcdonald had a farm” på ladet af en lastbil fyldt med høns. Pinligt for så stor en stemme og personlighed.
Derfor lovede han sig selv, at han for fremtiden kun ville indspille sange, han virkelig følte noget for. Hele albummet “From Elvis in Memphis” er glimrende og nok den eneste helstøbte plade, han lavede. Den er indspillet med tidens bedste musikere og produceret fantastisk organisk med stemmen i centrum. Den viser også på bedste vis hans spændevidde. Det er rock, pop, country, blues og gospel.
Mine personlige favoritter må være “Gentle on my mind”, “Any day now”, “Kentucky Rain” og “Only the Strong survive”.
Trist at dette lille stykke amerikansk musikhistorie, American sound studios, ikke er blevet bevaret i form af et museum. Ufattelig mange hits blev indspillet der i årene mellem 1967 og 1972.Ikke mindst “In the Ghetto og Suspicious Minds i januar 1969.