1-2 to The Arsenal

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-recorte.jpg

Ronaldinho havde en stille aften på kontoret i Paris, men kan alligevel sove med Champions League-pokalen i sin seng i nat, ganske som Steven Gerrard gjorde det på et hotel i Istanbul, for snart et år siden. For FC Barcelona vandt med nød og næppe og blå blink den intense kamp, hvis dramaturgi i høj grad blev præget af udvisningen på Arsenals Jens Lehmann. Godtnok kom drengene fra Islington, London foran med kun 10 mand på banen, men selv da lignede det altid en umulig kamp mod den talmæssige overmagt. 10 mod 11 er svært i så lang tid som tilfældet var i aften, og mod et så hurtigt boldflyttende og sideskiftende hold som Barcelona, vil det næsten altid være en umulig situation at komme helskindet fra. Hvilket Arsenal altså heller ikke gjorde, trods det absolut hæderlige 1-2-nederlag. Så tillykke til jer her, der holder med FC Barcelona. Fra sidste år er vi mange der ved, at en sejr som denne kan man leve længere end en sommer på – enjoy!

4 tanker om “1-2 to The Arsenal”

  1. Thomas skrev:
    “Jeg er Liverpool-fan, men under virkelig Barcelona den nuværende succes (også mod et engelsk mandskab)”

    Du mener et fransk ? 🙂

  2. Hej fremmedlegionær – min smiley skulle nu også tages som en smule selvironi på vores engelske favoritholds vegne…

    Tanken er langt ude, men måske er vi nogle, som aldrig var blevet Liverpool-fans, hvis vi havde været børn i 1990´erne og 00´erne i stedet for i 1970´erne og 1980´erne.

  3. @Thomas: Synes nu nok din sidste sætning er lidt af en stramning… Liverpool har også været mit hold siden starten af 80’erne, men “sprudlende” er ikke ligefrem det første ord, jeg vil bruge om deres spil de seneste fire-fem år.
    Selvfølgelig har der været undtagelser, men attraktivt og underholdende har det ved gud ikke været.
    Der er Barcelona i mine øjne absolut bedre garanter for sprudlende fodbold. (Finalen i aftes var naturligvis en undtagelse, men de vandt!)

  4. Jeg er Liverpool-fan, men under virkelig Barcelona den nuværende succes (også mod et engelsk mandskab). Oven på de mange tørre år med Real Madrid i frontbåde i spansk og europæisk fodbold (det begyndte jo endda delvist med Laudrups skift i 1994, trods flere mesterskaber senere i 1990´erne), er det dejligt, at katalanerne er tilbage.

    Finalen var bestemt ikke kedelig, selvom den naturligvis ikke kunne leve op til sidste års. Men hvem havde forventet det? Ingen er så sprudlende som Liverpool på en god dag 🙂

Skriv et svar