Der blev spillet meget højt i hjemmeholdets omklædningsrum bagefter og hvorfor da ikke!? Et af de tracks der kunne høres brage ud på gangene under Anfield var nedenstående ‘Club Can’t Handle Me’. Alex Ferguson nægtede at tale med presse og forbød samtlige sine spillere det samme. Nogen god taber har han da aldrig været. Fantastisk dag.
“Heck, we never even saw tears from Cristiano Ronaldo”.
Yeah right, Taylor…
http://letsnotnsaywedid.files.wordpress.com/2010/06/ronaldo5_320x450_754347a.jpg
Men hvad sker der med de engelske dommere denne sæson? Næsten hver eneste af de store tætte kampe byder på graverende og ofte matchafgørende fejlkendelser. Måske tempoet i PL er blevet så højt, man som dommer bare ikke kan følge med mere?
I går var det tindrende klart at Carragher, og lige efter Rafael, skulle haft direkte rødt. I tirsdags blev Man U slået i Chelsea af forkert dømt straffe og et manglende klarsyn til at give hjemmeholdets Luiz bare to af de fire gule kort han vel spillede op til. Og sidst L’pool var på Old Trafford i januar var der den åbenlyse straffefejl – omkring Agger/Berbatov – som forstyrrede kampen, og oveni det inkonsekvensen ved at smide Gerrard ud og lade Rafael – ham igen! – gå for ret ens forseelser. Und so weiter. Forbandet med al den officielle snak om fair play, at de tabende hold så ofte med berettigelse kan fokusere mere på dommerens mangler end på deres egne.
Det fås bare ikke større end dette!
Nok et af de letteste hattrick nogensinde
men hva gør det…
Det kan ikke blive torsdag hurtigt nok!
Fra The Guardian:
Nani is still the kid in the playground
Maybe that’s a little harsh and to give him his due Nani, who was taken off on a stretcher at the end of the first half, was entitled to be upset by Jamie Carragher’s tackle. And the impact of football studs on flesh – at speed – can be painful in the extreme. And maybe Nani’s head was still a little blurred by his accidental contribution to Liverpool’s second goal. But crying? Bryan Robson never cried. Roy Keane never cried. Heck, we never even saw tears from Cristiano Ronaldo, the man who wrote the book on football prima donnas. Sorry to sound unsympathetic, but this is not a fixture in which to start blubbing. Don’t think for one second that Sir Alex Ferguson was giving Nani a cuddle and passing him chocolate drops in the dressing room. As Tommy Smith growled in the pressbox: “It’s Liverpool against Manchester United, for Christ’s sake.”
😉
http://media.alhilal.com/2011/world/10-11-29-Liverpool1-0ManUtd-1.gif
Ja, tillykke til West Ham med endnu en fortjent sejr, Jimmie Jazz – måske i klarer den. Det håber jeg ialfald. West Ham skal da være med i Premier League.
Svært at være en god vinder, når det er så sjældent man vinder, men jeg skal da ialfald prøve. Og har derfor ikke sendt så meget som en kamprelateret mail/sms til nogen Man U-bekendte i dag… 😉
Suarez er en ‘rigtig’ 7’er for Liverpool. Ingen mål mod United, men hans spil var jo lysende.
“en dårlig taber er fint med mig, men en dårlig vinder nej, nej, nej”
Hvilken dansk sangskriver har mon skrevet denne linje? (ikke at jeg mener at du er det sidste nu her, Jens)
Suarez var godt nok god, og fedt med fornyet spænding i toppen af tabellen…
Men weekendens vigtigste kamp var selvfølgelig Irons glorværdige sejr i går, det begynder at lugt lidt af The Great Escape II…
Sikke en søndag… The King has truly returned!