1976

På en streng diæt af rød peber, mælk og kokain opfinder David Bowie fremtiden. Han husker siden ikke noget fra tilblivelsen og indspilningerne af de seks sange, der bliver til albummet Station to Station. Hvilket er utroligt, for sjældent har nogen artist virket i så absolut fuld kontrol over sit udtryk, sin musik og sine virkemidler. En tour i Nordamerika og Europa bringer The Thin White Duke-spektaklet forbi Danmark, hvor København begaves med to forårsaftener i blændende hvidt scenelys og en musik af en anden verden. Publikum i Falkoner går derfra forandret for altid. Mange af dem bliver siden forfattere, musikere, malere, dramatikere, filmskabere, stofmisbrugere, flanører, punkere, nyromantikere, fantaster, drevet ud fra tilværelsesens magelige midterrabat af Bowie’s vægtløse leg med livet…

5 tanker om “1976”

  1. Han kom på senere. Men følte sig ikke godt tilpas med Manden Der Faldt Ned På Jorden på alle sider. Så fik tidligere særplads. Godt set.

  2. Der var også Min Elvis, men nu ser jeg, at han også var hyldet i går. Måske havde jeg ikke scrollet ordentligt ned på siden, eller også lagde Jens den først på senere.

  3. Det er helt fint med Bowie og naturligvis også hilsenen til pastoren. Men du mangler da lige en vigtig fødselar mere i dag, Jens 🙂

Skriv et svar