Hver dag sin (gen)opdagelse

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-opusdei.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-yemenitesongs.jpg

Man opdager og genopdager interessante ting i sin juleferie. I går opdagede jeg f.eks. efter 8 års parforhold at min bedre halvdel ikke kan lide mørk chokolade med kokosfyld.

I den mere substantielle afdeling genopdager jeg med jævne mellemrum gamle cd’er fra min samling, da de ca. 1500 cd’er for det meste er gemt af vejen i kasser. Cd’erne kommer frem i lyset for en kort stund, når jeg ripper dem til en ekstern harddisk og overfører dem til iPod’en.

Den anden dag genfandt jeg Opus Dei med Laibach, som vi dengang i 1987 kaldte for et jugoslavisk band. På mange måder foregriber dette albums tunge techno-rock med (ofte) tyske tekster og brølevokal Rammstein (omend uden den bund af firser-thrash metal, som Rammstein har). Prøv bare at høre “Leben/Tod” eller Queen-coverversionen “Ein Leitbild”.

Desværre forstod kun få deres satiriske kommentar til den omsiggribende nationalisme i Jugoslavien, og nogle af deres tekster fremstår i bakspejlet som ufrivillige profetier. Kun 4 år efter albummet blev udsendt, rullede forbundshærens tanks igennem gaderne i Ljubljana – den slovenske hovedstad, som på tysk hedder Laibach.

I en noget anden afdeling, men fra samme tid er Yemenite Songs med israelske Ofra Haza. Hendes familie kom fra Yemen, og hendes musik var et møde mellem mellemøstlige klange, blik-slagtøj og tekster på hebræisk og arabisk. Jeg kan huske et tv-program, hvor israelske unge beskrev hendes musik som håbløst gammeldags, “ikke-vestlig” som den var. Og jeg husker billederne af en ung, sorthåret kvinde i tung, guldbesat folkedragt fra Yemen.

Musikken swinger helt fænomenalt og blev samplet af mange hip-hop- og house-musikere. Teksterne forstår jeg ikke meget af. En arabisk lingvist, jeg engang kendte (og som i parentes bemærket så lige så godt ud som Ofra Haza), fortalte mig engang, at de sangtekster, som lød som de handlede om Jørgen Schleimanns indkøb af haveredskaber, faktisk var lidenskabelige kærlighedssange.

Ofra Haza fik et mindre hit med en house-udgave af “Im N’in Alu” fra albummet og gæsteoptrådte hos bl.a. Iggy Pop og Sisters Of Mercy. Siden forsvandt hun ud i glemslen, internationalt i al fald, og døde i en alder af 41 år af en voldsom influenza, der vistnok skyldtes en HIV-infektion. Ak, ak, ak.

På sin måde banede Ofra Haza vejen for accept af senere navne som vores allesammens Natacha Atlas, og alene for dét er hun værd at mindes.

Skriv et svar