4. juli 1976

Den engelske punkscene skydes officielt igang 4. juli 1976, hvor The Ramones første gang slippes løs på en scenen i hedebølgeramte England. De spiller på The Roundhouse i London, som support for revivalbandet Flamin’ Groovies, og næsten samtlige aktører i London’s kommende punkbands er tilstede denne aften. Dog ikke Sex Pistols, der er taget op til Sheffield’s Black Swan for at spille. En anden britisk livedebut på denne hede dag, da USA fejrer sine første 200 år, kommer fra Sex Pistols’ supportband, et helt nyt band med navnet The Clash. Begge de to bands’ medlemmer er tilstede blandt publikum aftenen efter i London, da The Ramones spiller på klubben Dingwalls i Camden. Der findes ingen optagelser fra The Clash-debuten i Sheffield, så her istedet en optagelse fra deres næste show, da de i slutningen af august spiller til midnatskoncert i Islington-biografen Screen on the Green sammen med Sex Pistols og Manchester’s Buzzcocks. Engelsk punk rock er født og igang…

Skriv et svar