23. april, 1976 udkom debutpladen med Ramones, en af hjørnestenene i min og ikke så få andres musikopdragelse – søndag er det 30 år siden! Selv hørte/købte jeg først Leave Home, den pop-sublime 1977-opfølger, men som manifest, revolution og stilistisk programerklæring er det 1′ eren jeg oftest vender tilbage til.

Ved ikke om nogen af jer andre her var der, men vi var et par stykker der tog turen over fra Viborg til København i sensommeren 1980, den dag Ramones spillede en legendarisk god koncert i Odd Fellow Palæet. Vi kom tidligt om eftermiddagen og blev inviteret med indenfor til soundcheck af en meget sød og imødekommende Joey Ramone, stort for os 16-årige fans! Aftenens show blev indledt med Kliché der spillede Supertanker, og siden kom Da Bruddas så med alt hvad det indebar af strømlinet supersonisk adrenalin-energi. Oplevede dem 4-5 gange siden, men aldrig igen bare halvt SÅ skarpe og velafbalancerede. For os på det tidspunkt var det The Clash og Ramones der var de allerstørste. Det var de to bands vi hørte hver eneste dag.

For nylig viste DR2 en fælt opgivende dokumentar om Ramones. “It’s been an ugly life”, var Dee Dee’s sluttelige opsumering dér af bandets historie. Forstemmende, at et band som dem, der har betydet så meget for så mange, der har inspireret og rykket grænser, måske ikke fik mere ud af Det Store Eventyr end skuffelse og disillusion. Men heldigvis står pladerne da så meget mere centralt og tydeligt end den doku, og de serverer selvsamme Ramones udelukkende med overskud på vital bekræftigelse, tidsløs gavmildhed og stor, stor musik – hør dem!

Og lad os gerne få nogle bud her på Ramones Top 5-lister…