Vi er ikke færdige med gårsdagens otteårs for Centralmassivet endnu. Eller med Jørgen Leths bortgang. Da Thåström udsendte sit album i efteråret 2017 blev det forudløbet af to singler. 12. maj var Mississippi-delta-mægtige ‘Old Point Bar’ først kommet uden varsel. 25. august skete det samme for ‘Körkarlen’, opkaldt efter den svenske 1921-stumfilmsklassiker af Victor Sjöström. Og her kommer Jørgen Leth så ind i billedet, for den ‘körkarl’ som uundgåeligt kommer, som det nærmest triumferende synges ud ovenpå maskinelle Giorgio Moroder/Donna Summer-sequencers, det er naturligvis døden. Sangen sender ved Thåström’s koncerter sit levende livs flygtige men trodsige opstand mod det uundgåelige afsted på et sølvskinnende discobeat, hvilket gør den sært vital, ja, nærmest euforisk opløftende. På den måde et værdigt følgestykke til Leth denne tirsdag; en sansernes forfinede mand, der nød livet så meget, han ikke ville blive gammel og dø, men som slutteligt blev gammel, og nu er død. Körkarlen kommer…