When saturday comes

snow-005

Vi havde ventet på den siden aftenen lige før nytår, hvor Torres scorede sit smukke sejrsmål i overtiden på Villa Park. Ja, taler selvsagt om weekendens skæbneopgør på Anfield mellem Liverpool og Tottenham. Den duel er desværre blevet aflyst her sidst på eftermiddagen, som følge af den arktiske depression i Noreeuropa, der altså også vandaliserer Merseyside. Irriterende for os alle, men specielt ærgeligt for en af denne sides trofaste brugere, der såvidt vides har taget turen over for at se matchen. Mrbelpitt, vi føler med dig og modtager gerne rapport fra Liverpool, fra frosten, fra skuffelsen, fra Carra’s bar, fra hvorsomhelst, hvis ellers der er onlineforbindelse i de satans snedriver…

9 tanker om “When saturday comes”

  1. Jeg takker for medfølelsen, Jens. Jeg er netop kommet hjem igen fra den fodboldløse tur. Men det var trods alt faktisk en fantastisk tur. Selvfølgelig kom aflysningen som et chok, men så fik vi en åbenbaring, der løftede humøret: vi tager tilbage til den udsatte kamp! Og så havde vi pludselig en hel weekend til at udforske Liverpool. Det var meget stort bare at se Anfield, museet og shoppe lidt i butikken. Det var endnu større at være på Carra’s restaurant, opdage at han selv var der og få taget et billede med ham. Og så er der alle de Beatles-relaterede oplevelser og de farverige Scousers i almindelighed.

    At kampen i det hele taget blev aflyst skyldes ene og alene svigt fra det offentlige. Snemængderne var langt fra noget der vil føre til aflysning i Danmark, men når man hverken skraber eller salter forvandles fortove og mindre veje hurtigt til rene skøjtebaner. Derfor var det nok uansvarligt at gennemføre kampen. Generelt var det tydeligt, at sne er en ret fremmed størrelse for englændere.

  2. Katrina var jo Walking on Sunshine, var hun ikke? 😉

    Nah, jeg har da al medfølelse for de efterladte til ofre for laviner i Skotland, ulykker på tynd is i Surrey og trafikulykker i Lancashire. Det ændrer ikke på at jeg synes det er lidt fesent at aflyse kampe i Fulham og Islington for nogle få cm sne – jeg er ked af hvis det får mig til at virke W’sk, men der er nu ikke ret mange af de omkomne der er blevet ofre for de forfærdelige forhold på Fulham Palace Road, også selv om saltning er en by i Rusland for englænderne…

  3. Hmm, TVA fortalte her til aften om 20 casualties i England so far pga. kulde. Mener du ligeledes disse omkomne blot spiller vinterskuespil…?

  4. Eh, jo. Faktisk 🙂

    Og nysgerrigt fulgt med på den umanérlig underholdende (hvis man nu længes mod Lysende London) iPhone-app, LondonCam. Seven Sisters Road var mildt sagt ikke begravet i sne den onsdag aften, og det havde næppe fået København til at gå i stå. Men de er jo nu engang lidt mere sårbare og magtesløse derovre når det sjældne indtræffer.

  5. Hvis det bare var egentlige driver – men der skal jo ikke mere til end et par centimeters sne for hele samfundet bryder sammen derovre…
    Jeg er ingen fan af snevejr, men der må også være grænser for hvor ynkeligt det kan blive. Køb nu nogle skovle og nogle poser salt, Mr Brown.

Skriv et svar