Klaus Lynggaard sætter Love Shop’s Frelsens Hær højt i sin anmeldelse i Information, hvor han bl.a. skriver:
Melankolien, længslen, det poetiske stræb, den fatalistiske protest mod tingenes tilstand, den nordeuropæiske grundtone og det knaldsorte romantiske sug er som altid i højsædet, men producer Damgaard forsøger ikke at gå Hassig i bedene med den for ham så karakteristisk himmelstræbende produktion, selvom en forkærlighed for visse klange giver mindelser om mesteren. Det virker også, som om Unmack har lagt alt han kan i teksterne i denne ombæring; mange af dem er både betydningsmættede, smukt afrundede og proppet til randen med mindeværdige verspar. Som f.eks.: »Frygter vores venskab løber tør for held / begraver dig på Amager i et thaibordel«. Eller: »Jeg ved ikke, om det hjælper, hvis vi slås / For de har fængsler på deres side og kamera på os«.
Hvad der er forholdsvist nyt er, at pladen i grundtone- og stemning virker så afslappet og imødekommende som gruppen nok kun har gjort én gang tidligere i karrieren, nemlig på det noget oversete Det løse liv fra 1999. Hangen til overdreven perfektionisme er dysset ned, hvilket gør helheden varmere og mere nærværende end tilforn.
Hvorom alting er; det er i sidste ende fantastisk både at have bandet tilbage og at opleve det i så suveræn form som her på Frelsens Hær, årets julegave til klassens stille, farlige dreng.

“Jeg måtte barbere alt mit hår af som 28-årig, da jeg opdagede ‘månen’ på et DSB-toilet på vej til Jylland. Det kunne jeg slet ikke have.”
Mon LS havde opnået større kommerciel succes med mere lækkert hår? Hilmer var jo også mest til det korte look…
“Buksevand, man fik i skolen, rykkeren, man fik fra biblioteket. Alle de traumer, man har fået hen ad vejen.”
Onde bibliotekar! It’s a hard-knock life deroppe i Viborg.
🙂
http://ekstrabladet.dk/musik/dkmusiknyt/article1441613.ece#ixzz140wAtlM7