14 tanker om “Love Shop på Roskilde”

  1. @ Thomas + Yugo Star – Det VAR altså en brutal livefødsel for LS på Roskilde. Troede vi kunne gøre det svære nemmere for os ved at have pænt mange gæstemusikere med – deriblandt 3 strygere der ikke havde spillet op mod massivt elektrisk festivalscenelydtryk før – men tværtimod blev fornemmelsen af desorientering og kaos blot endnu større af de mange løse komponenter. Jeg havde aldrig stået på en festivalscene, og det store telt på Roskilde kræver sin mand som sanger, da lyden deroppe er e-n-o-r-m, placeringsafhængig og kræver erfaring i at kunne bruge sidefills og monitorhøjtalere konstruktivt.

    Den eftermiddag i Roskilde gik strygerne i atonalt opløsningschok, sangene faldt som fra hinanden, frontmanden kæmpede med grovfil blot for i det hele taget at overleve og dommedagsregn begyndte at vælte ned under ‘En nat bliver det sommer’ – mindeværdigt jo, men ikke givende musikalsk oplevelse, ialfald ikke som andet end bizar happening. Kan huske der var et kort – alt for langt! – klip i TV-Avisen, med 3-4 helfalske linier fra ’21’, fra øjeblikket da sangerfjolset trådte frem foran monitorrækken forest på scenen og druknede enhver eventuel tone i mislyd. Forfærdeligt. Stormsyndfloden fortsatte nådesløst 6-7 timer i træk og udslettede på det nærmeste det års festival. Vil ikke udelukke det var vores fremtoning den dag, som havde påkaldt den..

  2. @Thomas:
    Jeg var til koncerten i Roskilde 1991 – og der var godt nok mange mennesker på scenen. Hvem de var, hvor mange helt præcist og hvem der spillede hvad fortaber sig i tågerne for mit vedkommende.

    DR sendte fra festivalen og jeg har et gammelt VHS-bånd hvor En Nat Bli’r Det Sommer er på (hvis det ellers kan afspilles endnu, jeg har ikke haft mulighed for at se det i en årrække, men båndet følger mig gennem diverse flytninger)

    P3 har også sendt fra koncerten – Alle Vejer Fører Bort Fra Rom, Radio Kalundborg og (tror jeg) En Nat Bli’r Det Sommer har været i æteren. Jeg har det vist også på MC et sted! Jeg tænker at P3 optog det hele – så måske der findes en optagelse endnu…. syns dog jeg kan huske at Jens har kommenteret det, og blankt afvist at optagelserne egner sig for andres ører….;-)

  3. Jeg drømmer om øjne, som jeg aldrig har set.

    Jeg sar desværre ikke selv oplevet den legendariske Love Shop-koncert i 1991 (som ifølge statistikken var den eneste bandet leverede ovenpå 1990 og 1990/91, noget underligt når man tænker på, hvordan LS siden ikke har været nærig med at vise sig frem for publikum), men jeg har engang hørt et rygte om, at der eksisterer en optagelse af koncerten med det 11 mand store band.

    Hvis det er sandt, er det vel her i 20-året for Love Shops første koncert tidspunktet at lancere en sådan optagelse på her på http://www.jensunmack.dk og/eller på http://www.fanstar.dk

  4. Uden at fedte alt for meget vil jeg påstå, at Roskilde også i den grad manglede et navn som Love Shop (og Raveonettes).

  5. Fantastisk! 20 år efter at jeg så LS på Roskilde for første gang – og 12 år efter at jeg sidst var på Roskilde – skal jeg nu opleve dét igen! Tak!

  6. Et jubilæum: 20 år efter Love Shops første koncert nogensinde samme sted.

Skriv et svar