Engang fandtes der singler. Flade runde stykker plastik, med et kort stykke musik på hver side. A-siden til direkte kommunikation, B-siden som alt fra legeplads til eksperimentarium til skraldespand for overskydende numre. Der fandtes bands og artister som var specialiserede i singlens svære disciplin, så forskellig fra det mere seriøse og opbyggende albums anderledes krav.
Der sendes stadig singler ud, men efter vinylens afskaffelse som dens førstemedie, har de ikke tilnærmelsesvis samme kommunikative charme. Hits vil stadig være hits, men de rammer sjældent så direkte, som når man kom hjem med sin 7′-inch-vinyl, tog den ud af coveret og satte den på pladespilleren. Bare det at A- og B-side var fysisk adskilt, var en oplevelsesmæssig kæmpegevinst i forhold til CD-singlens grumsede blanding af hovednummer og ekstramateriale.
Grunden til jeg tænker på dette er ‘Disco Lies’, den nye single med New York City’s Moby. Han har som artist ført en stilistisk omflakkende tilværelse fra boblende Hi-NRG-tekno over symfonisk ambience over stift programmeret vegetar-punk til corporate MTV-wellness. Så ham engang på min fødselsdag spille et show på Islands Brygge foran, jeg tror vi var 14 betalende. Siden kom så anderledes enorm popularitet med nogle plader, som trods originale kvaliteter viste sig alt for lette at blive mæt af.
Nye ‘Disco Lies’, forløber for albummet Last Night, lyder præcis som en af den slags helt enkle og kapow-direkte popsingler, man kunne have købt dengang. Til et – surprise! – discobeat, med heftige handclaps og buzzende synths, bygger Moby’s gæstesangerinde, hvem hun så end må være, eminent indigneret op til et sugende hedonistisk omkvæd, lige dele eufori og længsel, hvis udråbstegn næsten ingen ende vil tage. Et lille stykke evighed på 3:23.
Måske man har fået nok af Moby’s nye single i morgen, når dagslys sætter den i helt andet perspektiv, men det er underordnet, for lige nu og her i natmørket lyder ‘Disco Lies’ vedkommende fantastisk – essensen af effektiv brug-og-smid-væk-pop-musik som vi lærte at elske den.
Hør ‘Disco Lies’ her.
PS – Var det btw ikke også cirka sådan Pet Shop Boys skar kagen way back, inden deres Neil Tennant begyndte at gå for meget til West End-musicals!?!
Så også Kent i Århus i fredags. Leverede ikke samme specielle oplevelse, som DOJD koncerten i Göteborg, en koncert der for undertegnet ligger meget højt på listen over oplevelser. Men svensken beviste igen igår at de stadig leverer et uhørt højt niveau. Måske var der lidt for meget Yazoo over det til tider, men når det hele går i spænd, og det gjorde det flere gange i fredags, så ligger de stadigvæk langt over det hjemmelige bands kan præstere. Sikke et frygtindgydende sangkatalog Kent kan diske op med til koncert, sætlisten kan nærmest kun skuffe..Men højdepunkterne var bl.a musik non-stop, generation X, LSD Någon og så MIDVH, der med fællesslutningen “Vi skal alle en gang dö” leverede den perfekte afslutning.
Kent fra storhed til storhed
Tidens toneart synes at være total disco. Men Moby lyder da for fed. Peter Sommers seneste går da også helt disco. Oplevede Kent i går i Århus. Deres live-version af “Dom Andra” er da også uhørt discofil fra deres hånd. Personligt synes jeg, de gik længere, end hvad godt var…..
Til dem som skal se Kent i aften KB-hallen er det måske på plads med med lidt forbrugeroplysning. Opvarmerne fra Familien spiller et meget kort set, og Kent går på umiddbelbart efter, så det er ikke en god ide at indfinde sig alt for sent. Men ellers god fornøjelse. D’herrer er godt spillende…..
Ja det er sgu et godt nummer Moby har lavet. Så ham i koncert på Midtfyn i 2000 lige efter (tror jeg nok), at han udgav Play. Der var megasmæk på den koncert og selvfølgelig ingen tilskuere, da alle andre var ovre og se Texas eller noget andet lortemusik. Det var faktisk en af de muntre fornøjelser ved Midtfyn. ofte havde de to eller tre vildt fede bands, som man kunne nyde i fred og ro, fordi alle andre skulle høre Bamses Venner, TV2 eller hvad fanden ved jeg.
Jeg kan stadigvæk godt finde på at høre både Play og 18. Det er dejligt at stene til. Men ja det sker vej sjældnere og sjældnere.
Synes faktisk denne her fra seneste PSB er helt ok (og flot video) http://youtube.com/watch?v=seKED39QqTU