Talte lige nedenfor om gamle vinylsingler med A- og B-sider, om hvordan sidstnævnte i bedste fald kunne optimere oplevelsen af hovednummeret i almindelighed, den enkelte singles eget univers i særdeleshed. Her 15 eksempler på ret komplimenterende A/B-paringer:
Gasolin’ – Rabalderstræde / Kvinde Min
Love Shop – En Nat Bliver Det Sommer / Aftensang
Pet Shop Boys – Surburbia / Paninaro
New Order – True Faith / 1963
The Clash – White Riot / 1977
The Smiths – Shoplifters Of The Wold Unite / Half A Person
Dead Kennedys – Holiday In Cambodia / Police Truck
Willie Alexander & The Boom Boom Band – Kerouac / Mass. Ave.
The Rolling Stones – The Last Time / Play With Fire
Echo & The Bunnymen – Rescue / Simple Stuff
The Beatles – Penny Lane / Strawberry Fields Forever
Dexys Midnight Runners – Geno / Breakin’ Down The Walls Of Heartache
Suede – Animal Nitrate / The Big Time
Bruce Springsteen – The River / Independence Day
Ramones – Blitzkrieg Bop / Havana Affair
Jeg vil mene, at Jens havde fat i guldet med The River/Independence Day. Bedre blev det vel kun, hvis verden havde set singlen Backstreets/Point Blank.
Enig omkring Kent, smölle – hele deres karriere topper vel nærmest kvalitativt med de to fænomenale B-sider! Ikke at ‘Kräm´er noget dårligt track heller…
Man skal vel ikke straffes for at have været for generøse med b-siderne, så her er to a-b-b, der begge er og bliver ahaoplevelser af den anden verden:
Suede: The Drowners / My Insatiable One / To the Birds
Kent: Kräm / Rödljus / En helt ny karriär
og så en ren a-b’er, men det samme gælder:
The Stone Roses: Fools Gold / What the World Is Waiting For
Penny Lane / Strawberry Fields Forever var ret beset en dobbelt A-side, som så mange andre af Beatles’ singler. Lennon og Macca kunne nok ikke blive enige om, hvem der skulle have A-siden. Singlen fra 1967, der af mange anses for at være den bedste single udgivet nogensinde, blev ironisk nok den første Beatles single siden begyndelsen i 1963, der ikke nåede førstepladsen på den engelske hitliste. Den måtte se sig besejret af Englebert Humperdink’s Release Me. Utroligt men sandt …
Komplementerende og måske også komplimenterende!
Tak for god aften i Jazzhouse Jens.
Elvis Preley:
Wooden Heart (Muss i denn)/Tonight´s all right for love
Kinks – Celluloid Heroes/Hot Potatoes