Kort ord efter lang tour

Må hellere få sagt rent tak for de sidste ugers shows med Unmack/Nørlund. Helt anderledes for mig at turnere og spille så nedbarberet. Tak til jer der kom ud, lyttede på og delte aftener med os!

Pånær Aalborg, der ikke ville lægge scene til, fik Mikkel og jeg – i godt selskab med Nørlund – på 17 dage dækket det meste af landet. Måske fristende snart igen at gøre noget lignende, er mulighed og interesse der.

Spillede byer undervejs, vi aldrig før har besøgt, hverken med Slagterne eller Love Shop. Aabenraa, fint glemt af tidens tempo. Skive, med hotel og nightlife i rødt neon. Køge, med regulær matiné i en soloplyst sal. Der var samtidig mere sikre havne, ikke mindst perfekte hjemmebaner i Århus, København og Odense.

Musik stod mest i s-l-o-w, ‘Joyride’ og ‘Skovens Dybe Stille’ var ankrene. Undervejs kom tempo lidt op. Velkendte sange i eller minus forklædning. ‘Fremmedlegionær’ som salme, ‘Satans Yngel’ som requiem, ‘Coke Lovebirds’ som musichall. Nye muligheder uden fuldt band. Det blev en fornøjelse.

Tak!

28 tanker om “Kort ord efter lang tour”

  1. Men tillykke da Lai 🙂

    I fortjente den mere end vi gjorde…

    men skal vi snakke fodbold skal vi da snakke om Getafes sejr over Real Madrid…

    sjovere sejr er da ikke set længe.

  2. Det var ikke AGF, men det er næsten lige så godt! Spurs tog den lille pokal, og ja det er STORT! Endelig guldtøj i skabet igen. Det har været ni lange år…

  3. Unmack i forsamlingshuset, med Mikkel Damgaard som suppe, steg og is pianist under fællesspisningen.. lyder.. let skræmmende!

  4. Kære Jens (og Nikolaj), det er os der takker og iiih, hvor kunne det være fint med en plade. Det ville mange sætte pris på – tænk lige over det.

    Unmack i et forsamlings/fælleshus… Hmm…

  5. Pastor, måske har man erfaret, at Ålborg kun er til sport og musicals. Eller også konspirerer kommunen mod god kunst af frygt for, at borgerne skal begynde at tænke selv – og dermed forlade byen…

  6. Ideen med koncerter i private boliger lyder da ikke saa ringe! Jeg laegger gerne hus til en koncert i Vejle – ogsaa en by der har vaeret overset alt, alt for laenge. Jeg kan tilbyde et faelleshus i min andelsforening med plads til 70 mennesker!

  7. Kort inden de Unmack/Nørlund-tourdates, som har stået øverst på siden den seneste tid, skulle sænkes ned i arkiverne, blev der her til aften postet en ny kommentar til dem. Den kan derfor også læses her:

    Poul Erik 21. februar 2008 kl. 21.51

    Jeg og min fru var så heldig at være i Jazzhus Dexter den 17. februar. Jens Unmack er sammen med Nicolai Nørlund nogle af dem som kan sætte ord sammen, uden man af den grund behøver at krumme tæerne helt op under knæhaserne af skam. En god tekst kan heller ikke klare sig uden et ordentligt melodimateriale. For hvis en rammende tekst ikke følges til dørs af en holdbar melodi udebliver den gode sang. På Jazzhus dexter sørgede både Jens og Nicolai for at alle aspekterne af den gode (rock)sang var til stede. Her i stærkt nedbarberede udgaver. Intimt og så smukt rygradsrislende. Tre timer i det behagelige selskab, hvor gamle sange næsten blev nye sange. Forundret og forandret. Tak for denne aften, hvor vor nationale særart blev sat på ord og musik.

  8. Også tak herfra for fede oplevelser.

    Måske kan Pastoren arrangere en koncert i en af Nørresundbys barer – hvad hedder den skummelt udseende beværtning i gågaden, er det Industricaféen?

  9. Kan nogen med forbindelser til Aalborgs spillesteder komme med en god forklaring på den efterhånden kroniske modvilje?

    Hvis dette fortsætter ret meget længere, bliver jeg nødt til at arrangere en koncert med Jens på min bopæl. (Det vil så også være første gang, han spiller i Aalborg Nord, som min bydel så eufemistisk kaldes.)

  10. Jeg synes tværtimod, at god kunst giver en stærkere følelse af livsfylde og kærligt klarsyn – og tager man dette med ud i hverdagen, bliver den rigere og på ingen måde uden poesi.

  11. Ja, det var svært at komme på arbejde efter denne koncertoplevelse i Aarhus.
    Der kræves pludselig lidt mere af livet efter et Unmack-kick.

  12. Det er os, der takker.

    Og selvom foråret efterhånden er tætpakket af koncerter, vil lørdag eftermiddag i Køge stadig stå som én af de største musikoplevelser, når året gøres op.

  13. Vinyl eller cd? Who cares? Jeg oplevede aften nummer 2 i Jazzhouse her i København. Det var sublimt. Simpelthen. To dage efter til lige så god koncert med The Cure i Forum, og man tænkte et øjeblik på, om man havde fortjent alt dette.

Skriv et svar