When saturday comes to Manchester

Det kan blive en meget hed tidlig eftermiddag i Manchester for Liverpool. Først var der hele Suarez-affæren, som ikke ligefrem har gjort hverken ham eller LFC mere elsket på Old Trafford, dernæst det – indrømmet noget ufortjente – nederlag, der sendte United ud af FA-cup’en på Anfield for to uger siden, endda som direkte følge af en personlig Evra-fejl. Så nej, Alex Ferguson vil under ingen hårtørrende omstændigheder tillade andet af sit mandskab end at en decideret revanche bliver delt nådesløst ud. Det på hjemmebanen, hvor United denne sæson oftest vinder sine kampe som efter behag, og hvor Liverpool i forvejen har tabt ved de seneste tre besøg. Forhåbentlig har Kenny Dalglish et modtræk. Kunne det hedde Luis Suarez?

Manchester United – Liverrpool, lørdag, kl. 13.45, Kanal 6 / downthelocal  

Skriv et svar