Er Springsteen til fodbolden?

Næppe, men tanken har strejfet, for indenfor den nærmeste tid – begyndende med Manchester i aften – spiller Springsteen & E Steeet Band følgende klubbers normale hjemmebaner: Manchester United, Arsenal, Fortuna Düsseldorf, Ajax, Hamburger SV, AC Milan/Internazionale, Paris Saint Germain, FC København, IFK Göteborg, Real Sociedad, Real Madrid og FC Barcelona. Måske en mulighed for en vis spansk klub at gå i ledtog med Springsteen, få hans crew til iaften at pakke manden med de to tunger, Cristiano Ronaldo, ned i en flightcase, til senere kongelig præsentation i den spanske hovedstad…?

Springsteen har netop startet sin europæiske tourdel med tre aftener i Dublin, alle med mindre bundne, mere åbne setlister end i vinter, sidst på europæiske kanter. Lover godt for Parken d. 29 juni. Hvilket er kærkomment, for Springsteen går desværre på i Parken præcis samtidig med EURO 2008-finalen på Ernst Happel Stadion i Wien fløjtes igang…

24 tanker om “Er Springsteen til fodbolden?”

  1. Tak – det giver mening. Kunne heller ikke forstå, jeg så de kaldte det ‘The Official Arsenal Setlist Thread’ inde på Greaay Lake…

    Nok også for trangt på Stamford Bridge lige nu, til to aftener med Springsteen. Flyder jo med afhuggede hoveder fra Chelsea-trænerstaben.

  2. Nok ikke meget, Jens – al den stund at aftenens optræden i London iflg. den officielle turnéplan foregår på Emirates Stadium..

  3. Hvis amerikanere er ligeså fremmede for fodbold, som vi i Europa er det overfor baseball/american football, kan man vel ikke forvente den store indsigt.

    Måske vi skal lade tvivlen komme Springsteen til gode. Manden aner jo tydeligvis ikke hvad han taler om. Gad vide hvad han siger på Stamford Bridge i aften…?

  4. Læs lige dette! Her gik jeg og troede, at Springsteen var en god far, men noget må åbenbart være gået galt med hans knægt:

    “Bruce took the stage alongside Clarence and greeted us with the words, ‘Good evening Manchester, home of the European champions! We got some celebrating to do!’ The Manchester United theme continued later when he revealed that his 18-year-old son doesn’t watch American sports, but ‘watches soccer all weekend — and these are his boys. So he’s been giving me the low-down on what to say when I tread this hallowed ground.’ …”

    Ak!

  5. Landsholdsspiller til Vejle – hvem kan det være? Priske eller Graver? … eller Krølle (uha)? Allan K siger, at det ikke er ham … Jeg håber på Graver – han ville end ikke kunne spille sig på holdet i VB 🙂

  6. haha! Selvfølgelig er prøjserne havnet i den lette pulje, fantastisk! 😀 Cool, at det eneste gode hold de skal møde er de skak-ternede fra Balkan i hvad, der bare har at blive en rigtig ond kamp med høje albuer…

  7. Kroatien kan tyskerne slå sig på, men Østrig og Polen…? Den blødeste pulje ved dette EM.

  8. Holland, Italien, Frankrig og Rumænien i samme pulje! Hva gik der galt med seedingen? … nå ja, de to værtsnationer er vel første-seedede?
    Og så endnu et spørgsmål hvis svar sikkert er givet på forhånd: samtidig med, at de ovenstående storhold skal slide hinanden op allerede i den indledende puljen, er Tyskland vel kommet i en eller anden walkover pulje? (jeg bliver skuffet, hvis svaret er nej, det vil jo ødelægge mytologien)
    Fuck mand, glæder mig sgu til at se EM!

  9. Tyskland er alene med Ballack på midten et hold jeg bliver nød til at følge… Må støtte den sympatiske tysker her til Sommer… (selvom med det spil de leverede i den famøse 2-2 forleden, så… bliver det en kort fornøjelse)

    Italien håber jeg på går videre fra dødsgruppen sammen med Rumænien. Holland og Frankrig siger mig absolut nada..

    Portugal er ligeledes et hold man kan se noget stort i og samtidig potentielt et ægte usympatisk krukkehold – Deco, Carvalho – elsker manden når han er i blåt, men sort hvidt set er han direkte usympatisk til tider, Ronaldo på samme hold?

    Tjekkiet og Kroatien kan også vise sig at være interessante og positive bekendtskaber.

  10. Rumænien går videre fra den pulje. Og Frankrig. Italien gider ikke rigtig at spille EM. Kun kampen mod Frankrig gider de. Og den taber de – og så gider de slet ikke mere. Hollænderne er bare ikke gode nok.

  11. Erling, venskabeligt drilleri skal der være plads til.

    Glæder mig at Jens forstod min velovervejet handling, den aften i maj, hvor vi ikke længere kan synge at Man United har ligeså mange euro cups, som Nott.Forrest.

    Ang. EM, så skal det følges, ej med intensitet, men med interesse i hvordan det går favorit holdet Spanien, når nu endnu engang DK ikke overraskende, ej er med. Spaninen, med det dejlige menneske Fernando Torres, skal følges, for at se om Torres, Alonso, Arbeloa, Reina undgår skader med hjem til pre-season. Også fordi de med deres talentmasse da for pokker snart må slå igennem til en slutrunde, men ak det har vi sagt i mange år, både om Spanien og Ingerland. At så Argones er sindsforvirret mand, med hang til racisme, har heldigvis ikke noget med spillerne eller spillet at gøre, så ham lukker vi ned for, når han åbner munden.

  12. De semifinaler umuliggøres af en gruppeinddeling, der har gjort af Holland, Italien og Frankrig er i indledende pulje sammen, vistnok med Rumænien som sidste hold. Kun to går videre.

    Så ringe som Tyskland spillede mod Slovakiet i går, ligner de et hold, der vil komme til at gå hele vejen…

  13. Jeg håber vi får et EM, hvor de store, klassiske nationer kommer langt. Har ikke læst på pulje-lektien men såfremt det er muligt, ville semifinalerne: Tyskland – Holland og Italien – Frankrig i min bog være en drøm.
    Derudover kan jeg godt tilslutte mig Sørens glæde over Tjekkiet…

  14. Jens – kværulerer? nej, drillede vist bare lidt, for jeg forstod ikke rigtigt argumentet for ikke at skulle se CL-finalen, men det er nok fordi jeg ikke er hardcorefan af et fodboldhold.

  15. Springsteen selv er vist mest til baseball – men soccer bliver større og større derovre. Måske ser vi en dag Torres i en LA Galaxy-trøje…

  16. En hurtig googling af “Springsteen” og “soccer” viser vej til en hjertevarmende historie om, at BS uden betaling har ladet nogle filmfolk anvende den gamle slager “Growin´ Up” i fodbold-familiefilmen (!) “Gracie” fra 2007. Filmen foregår i 70´erne og handler iflg. IMDb.com om en ung piges kamp for at komme sig over modgang i livet og leve af sin fodbold (soccer…).

    Årsagen til BS generøsitet skulle angiveligt være, at han er en stor fodboldfan, og at hans døtre dyrker den dejlige sport!

    Filmen lyder unægteligt som en stinker, men den har udover BS musikalske bidrag fra bl.a. Sweet, Nazareth, Blondie, Thin Lizzy, Aretha Franklin og …. Dweezil Zappa!

  17. Hvorfor er Danmarks 4-3-3’er uden styrmand egentlig ikke med? Synes jeg har hørt et sted eller to, deres træner synes den er helt på toppen…

  18. Jeg synes, at Ronaldo er så fantastisk, at jeg bliver nødt til at holde med Portugal. Den klub han spiller for, gør det nemligt umuligt for mig at holde med ham til daglig. Og så er Portugal et dejligt land…

  19. Jeg ville nu gerne se Portugal i finalen – hvis de mødte Tjekkiet. Ja, hvis blot Tjekkiet er i finalen kunne det andet hold være selv Grækenland for min skyld. Jeg har godt nok ikke set Tjekkiet siden VM, hvor de jo var ringe – men ikke desto mindre. Måske min favoritfinale på forhånd er Tjekkiet-Rumænien. Sverige-Grækenland ville nok være min skrækfinale.

  20. Erling, nu kværulerer du. Forstå nu vores Liverpool-ven oppe i Aalborg. En simpel overspringshandling med den biograftur, nu det hold han ikke kan bære, var i en finale samme aften. At se Portugal spille mod Grækenland er anderledes utraumatisk. Altså måske bortset fra forresten, at en vis person spiller for førstnævnte. 😉

  21. At koncerten i Danmark afholdes samtidig med EM-finalen betyder jo intet – Danmark er ikke med i den, så vi skal ikke se den 🙂 – altså hvis vi skal følge de tidligere ugers diskution om at se fodbold.

  22. Nogen, der er med på et afterparty med den båndede finale?

    Med hensyn til Ronaldo – og vel ikke blot ham – kunne man måske ønske sig, at The Ties That Bind får en mere permanent plads på setlisten.

    …You don’t want nothin’ that anybody can touch
    You’re so afraid of being somebody’s fool
    Not walkin’ tough baby, not walkin’ cool
    You walk cool, but darlin’, can you walk the line…

Skriv et svar