Here are the young men…

Han er ansigtet på den mest sortsynede og visionære postpunk. Som sanger, tekstforfatter og epileptisk danser extraordinaire i Joy Division skrev han et lysende men kort kapitel i rockmusikkens historie. Ian Curtis døde nemlig allerede som 23 årig, da han – efter at have set Werner Herzog’s Stroszek og hørt Iggy Pop’s The Idiot – hængte sig i morgentimerne 18. maj 1980, kun to dage før Joy Division’s første tour til USA, få uger før udsendelsen af ‘Love Will Tear Us Apart’, to måneder før Joy Division’s andet album Closer. Fra da var han kanoniseret, en indie-Jesus drevet på korset af verdens fortrædeligheder mod ungdoms håb og idealisme. Vi vil derfor altid huske ham som på klippet her, med følelsernes oprørske nødvendighed strålende ud af mund, øjne, kropssprog. Men i dag, i en mindre dramatisk parallelvirkelighed, ville den voksne Ian Curtis være blevet 57 år…

2 tanker om “Here are the young men…”

  1. Iflg. de fleste skildringer var Ian Curtis’ sidste cinematografiske oplevelse Werner Herzog’s Stroszek, ikke Tarkovskij.

Skriv et svar