14 tanker om “Når politisk korrekt bliver usmageligt”

  1. …Nå I to – meget om racisme og engelsk fodbold – og i det hele taget meget aktivitet på bloggen denne varme sommer. Men ikke så meget om Love Shop, der er jo ellers spillet nogle koncerter i juli og en ny venter her i begyndelsen af august. Ingen meldinger om hvordan det gik, optakter, setlister?

    Fortsat god sommer – og racismens grimme ansigt har jo i øvrigt her i sæsonstarten fyldt en del i dansk fodbold:

    http://www.dr.dk/Sporten/Fodbold/2013/07/26/0726105415.htm

  2. Mht. homoseksualitet, synes jeg du har fat i et større og mere konkret problem. Hvad skal man kan gøre for at fodboldspillere vil turde stå frem fra skabet? Der tales meget. men intet sker. Frygten for først og fremmest at være kendt som ‘ham, den homoseksuelle fodboldspiller’ er vel også forståeligt stor. Ville måske flytte grænser hvis en absolut etableret verdensstjerne kom ud. Men meget svært at se det ske.

  3. Jeg tør ikke sige om racisme er et stort problem i britisk problem (for hvad betyder “stort”?), men det er væsentligt. Et måske mere subtilt aspekt er spørgsmålet om diversitet – det er påfældende (som jeg tidligere har skrevet her på bloggen) at der officielt slet ikke er nogen homoseksuelle mænd, der spiller i Premier League. Der er heller ikke ret mange professionelle spillere med sydasiatisk baggrund; faktisk er der kun 5. Det er påfaldende, når 4,4% af den britiske befolkning har sydasiatisk (indisk/pakistansk/bangladeshish/srilankansk) baggrund og gør sig gældende i mange andre sammenhænge i det britiske samfund.

    Det britiske underhus’ kommissionsrapport fra sidste år giver i sit forord denne opsummering af hvad man ser som problemets art og omfang; den anerkender både at situationen er klart bedre nu end tidligere og at problemet stadig er væsentligt og skal ses i en større kontekst:

    The atmosphere experienced by those attending football matches has changed hugely since the 1970s and 80s when racial and other forms of abuse were common. Match attendance has become much more of a family-friendly activity and clubs continue to introduce measures to try to improve the standards of behaviour at matches. However, there remain significant problems ranging from homophobic abuse to what is often described as “laddish behaviour” on the terraces. Transparent and consistent methods for reporting criminal behaviour including racism are still lacking, in particular at grass roots level. There is also a clear need to encourage more candidates from ethnic minorities to train as coaches and referees to ensure that clubs and boards can select from a more diverse pool of recruits from within the football pyramid.

    Lad dette også være mine sidste ord i denne sag.

  4. Så der er et stort problem?!? Vildt så dog at jeg – mine egne beskedne konkrete erfaringer fraset – der bruger m-e-g-e-t tid på at se, høre, læse om og i det hele taget beskæftige mig med engelsk fodbold, ikke støder på den racisme oftere, end når Suarez eller Terry dummer sig, eller når en enlig obskur tilskuer i britisk presse udstiller sig egen fladpandethed ved at lave demonstrative abebevægelser…!

    Hvis der er en decideret racistisk tendens i engelsk fodbold i disse år – og det er vel det du mener der er – hvorfor opleves den så så sjældent til fodboldkampe? Dit Rio Ferdinand-eksempel, som fyldte spalte op og spalte ned i britisk presse, var jo decideret tyndbenet.

    Midforstå mig ikke. Jeg er helt med dig omkring at racisme ikke skal have nogen plads i fodbold som i samfundet udenfor overhovedet. Selv synes jeg efterhånden den – her i landet – er mest fremherskende i sidstnævnte, det endda uden overhovedet at blive påtalt. Kan være man skulle importere et par eller tre af engelsk FA’s ‘uafhængige’ kommissionsdomstole til at slippe løs på problemet. 😉

  5. Selvfølgelig er der lande i Europa, hvor situationen er meget værre, men når halvdelen af de adspurgte i en britisk undersøgelse fra 2012 har oplevet racisme i britisk fodbold og når en rapport fra det britiske Underhus også påpeger at problemet stadig findes, synes jeg at du bagatelliserer problemet lige vel rigeligt ud fra et rent anekdotisk grundlag (én persons oplevelser som tilskuer til fodboldkampe i udlandet med mellemrum).

    Det minder lidt for meget om debattører, der hævder at manglende ligestilling mellem kønnene ikke er et væsentligt problem længere i Danmark og at det i øvrigt er meget værre i Saudiarabien.

  6. Nu synes jeg diskussionen her bliver noget fortænkt. Man kan opleve en stemning af fordømmelse, diskrimination og racisme mange steder i samfundet. Jeg siger ikke, at det er umuligt den slags også indimellem vil kunne foregå på fodboldstadions i England eller Tyskland, blot at der disse steder som oftest opleves en helt anderledes acceptabel civiliseret stemning, som f.eks. hvad mangel på racisme angår, i forhold til for 20-30 år siden. Jeg forstår ikke hvorfor du tager sådan anstød af dette.

  7. Tænk hvis jeg sagde:

    “Jeg har aldrig oplevet at nogen blev udsat for sexchikane i mit arbejdsliv. så det må da være på andre og dårligere arbejdspladser at den slags er et problen – ikke ved mig! Vi har da en politik mod sexchikane osv,”

    Havde vi hermed sandsynliggjort at der ikke er problener med sexchikane på arbejdspladser som min? Nej, selvfølgelig ikke. Pas på med den slags anekdotiske “argumenter”.

    Kender du http://www.publications.parliament.uk/pa/cm201213/cmselect/cmcumeds/89/89.pdf ?

  8. Ufatteligt godt? Det beviser specielt John Terry-sagen at det ikke gør. Skal ikke kunne udtale mig om hvad spillerne siger til hinanden, eller om hvor ofte der på banen bruges racediskriminerende kneb for at få modstanderen i knæ.

    Det jeg siger er at jeg aldrig (!) i efterhånden en masse forskellige kampe, hvor folk af mange hudfarver har spillet med og mod hinanden på græsset, har oplevet noget der mindede om racisme i den behandling de udøvende fik af supporterne udenfor banen. Og det er ikke en holdning, men et faktum.

    Racismen findes naturligvis også i fodbolden, da dets publikum afspejler samfundet som sådan. Men det er nok i de lavere rækker uden CCTV og stewards en masse, man kan opleve den som andet end et sjældent freak-fænomen.

  9. Jens, jeg synes desværre det du skriver minder alt for meget om om den “culture of complacency”, som nogle i Storbritannien taler om i denne sammenhæng,

    Det er også vigtigt at skelne mellem flere fænomener her, når vi taler om racisme i fodbold.

    For det første skal man skelne mellem offficelt institutionaliseret og “uofficiel” racisme. Den officielt institutionaliserede racisme som russiske klubber bedriver (jf. dit eksempel med Zenith) er ikke et væsentligt problem i Storbritannien. Med den uofficielle racisme er det anderledes.

    For det andet er der racismen fra tilskuerne og racismen på banen. Vi hører som tilskuere ikke hvad spillerne kommer med af ytringer under en kamp, men jeg er ikke i tvivl om at racismen på banen stadig findes. Den walisiske landholdsmålmand Jason Brown siger:

    Wales international goalkeeper Jason Brown said he was subject to racist abuse both during games and after them, via Twitter.
    “People have said it is not as bad as it used to be, but it is,” he responded, when asked if racism was still alive in British football,” the 30-year-old former Aberdeen player said.
    “It’s being covered up. If you choose to speak out about it you’re branded as a troublemaker.”

    For det tredje er racismen i dag flyttet ind på internettet, og det gælder også i fodboldverdenen.

    Læs artiklen om “culture of complacency” på http://www.bbc.co.uk/sport/0/football/21799544 .

    Den starter med linjerne

    A survey of 2,500 football fans suggests the vast majority believe racism has never left the British game. Research by Loughborough University found half had witnessed or experienced racism between 2010 and early 2012.

    Det er et noget andet billede end din anekdotiske beretning om at det går ufatteligt godt.

  10. Pastor, jeg har – i modsætning til dig? – ofte været til engelsk fodbold, både i London og oppe nordpå, og har endnu aldrig oplevet en eneste tilnærmelsesvis racistisk/racediskriminerende ytring på eller omkring banerne.

    Det var meget anderledes i op til midten af firserne, hvor farvede (må man stadig kalde dem det på dansk?!?) spillere nemt kunne få smidt både bananer og skælsord efter sig. Men sagen er, engelsk topfodbold har, med sine utallige kameraer på hver eneste kamp, for godt et filter til at racisme kan slippe uhørt/uset igennem.

    Derfor bliver der straks en sag ud af f.eks. Rio Ferdinand, som efter at have sagt nej til at spille for England i San Marino – angiveligt pga. dårlig ryg – istedet lod sig flyve helt til Dubai for et TV-kommentatorjob, meget til de engelske supporters vrede. Man registrerede at de sang de om ham og hans lillebror Anton:

    ‘Build a bonfire,
    Build a bonfire,
    Put Rio on the top,
    Put Anton in the middle,
    Then burn the f****** lot’

    Smagløst? Ja, i den grad. Men racistisk?!? Kun for folkene i de britiske medier og især det engelske fodboldforbund, som er så hysterisk politisk korrekt-fikserede, at enhver common sense er forsvundet overbord i en malstrøm af høje hvide heste og selvbestealtede kommissionsdomstole (Suarez, Terry). Det var netop inklusionen i sangen af Anton Ferdinand, ham som John Terry råbte ‘you f****** black cunt’ til, som fik britisk presse til at se en (for alle andre vel usynlig) racistisk undertone her.

    Jeg så før EM i Polen/Ukraine en britisk BBC-doku om fodbold og racisme i de pågældende to lande, som dokumenterede at den gamle tyske nazihilsen er helt almindelig og udbredt på stadions, samt at der bredt udøves vold – fysisk som psykisk – på både tilskuere og spillere af anden hudfarve end den hvide. Det var en helt anden virkelighed, end nogensinde set i England

    I samme dur var Zenith, som i aftes besøgte i Farum i CL, i medierne for nogle måneder siden, da deres største supportergruppe officielt og på det kraftigste opfordrede klubben til ikke at have farvede spillere i sin trup, da det ikke ‘fulgte Zenith’s hæderkronede russiske tradition’, som det vist hed sig…!

    I England er der også racister, jo. De har bare – minus måske John Terry – fået meget sværere ved at udtrykke deres diskriminerende holdninger på stadions hvor der spilles topfodbold.

    Synes stadig den liste fra Liverpool er latterlig. Bare det at den er sluppet ud til britisk presse, hvor dens ord nu kan læses af uskyldige kids, fortæller det samme. LFC kunne – hvis man ikke stoler på sine egne stewards mentale dømmekraft – måske istedet have holdt nogle mundtlige instruktionskurser, hvad ved jeg. Det her virker ialfald som et selvmål for kampen mod diskrimination, da det sort på hvidt netop highlighter forskellighed og had.

  11. Jens, jeg synes du ender med at skønmale forholdene i engelsk fodbold fordi du er Liverpool-fan og hele tiden har Evra/Suárez-sagen i baghovedet. Det er korrekt at forholdene i engelsk fodbold (og vel i det hele taget i britisk fodbold) har været endnu værre end i dag. For nogle årtier var problemet vel sammenligneligt med hvad man ser i f.eks. Rusland i dag. Selve det at man i dag taler om racisme er et fremskridt. En dag kommer der forhåbentlig også hul på problemet med homofobi.

    Men der er stadig væsentlige problemer med racisme og homofobi derovre. Jeg husker en ubehagelig episode tidligere i år under en kamp mellem England og San Marino, hvor FA var vældig hurtige til at benægte at engelske tilskuere havde sunget racistiske smædesange vendt mod Rio Ferdinand. Og det er velkendt at ekstreme grupper som f.eks. English Defence League har forbindelser til hooligan- og fan-grupperinger.

    Og billedet, du har postet, stammer fra http://www.huffingtonpost.co.uk/news/racism-in-football/, hvor der er ganske mange artikler om problemet rundt om i Europa, inklusive Storbritannien.

    Listen virker umiddelbart underlig, men der er faktisk ganske stadig mange derude som ikke opfatter sig selv som intolerante og synes at diskriminerende ord og vendinger er “uskyldige”, selv om virkeligheden er en anden end deres selvopfattelse. Husk på at denne grove sprogbrug i høj grad hører til i bestemte samfundsklasser (middel- og overklassens racisme er mere subtil). Hvis man er vokset op med en kultur hvor man er vant til at kalde andre for “homo” eller “paki”, skal man faktisk lære at høre at den slags ikke er acceptabelt.

  12. Men Pastor, for at starte hvor du slutter: Har racisme kronede dage blandt fodboldpublikummet rundt om i Europa? Jo, i Østeuropa er det helt vanvittigt grimt, og i Italien har der også været alt for mange uacceptable racisme-episoder på det seneste. Men i England/Tyskland er man kommet meget langt de seneste 20-30 år. Men det du kalder ‘fodboldpublikummet’ er et repræsentativt – hverken værre elller bedre – udsnit af den befolkning, der findes udenfor fodbolden. Det er i samfundet udenfor de egentlige problemer opstår, ligger og skal adresseres. Det er der for mange politikere og journalister som overser i jagten på en syndebuk, når fodbold bliver eksponent for en generel afstumpethed.

    Listen ovenfor er – såvidt vides – til indbyrdes brug blandt ansatte omkring Liverpool FC. Men jeg synes stadig den er hovedløs. At lave en så udførlig skriftlig opremsning af obskøniteter – ‘knob-jockey’ 😉 – synes patroniserende og helt unødvendig, specielt når man har med voksne mennesker at gøre. Som om en engelsk steward ikke selv skulle kunne høre, når en diskriminerende tone er i spil på stadion…!

    I England er man iøvrigt a la ‘nigger’ superparanoid omkring ordet ‘coloured’, der anses som værende yderst race-nedsættende, i modsætning til det bredt accepterede ‘black’. Strange world…

  13. Det kommer i høj grad an på hvem listen er rettet mod. Hvis forældre grundigt forklarer deres børn hvilke ukvemsord de ikke vil høre, ender de med at lære børnene dem. Men hvis forældrene taler om det indbyrdes er det en anden snak.

    Man skal også kunne tale om tabu-ordene. I USA er man nu så bange for ordet “nigger” at det konsekvent omtales som “the N-word”. Om det er godt, ved jeg ikke.

    Men listen viser også at problemet er reelt. Jeg har tidligere skrevet om den voldsomme homofobi i Premier League, og der er desværre også meget der tyder på at kvindehad og racisme stadig har kronede dage blandt nogle ikke helt små grupper af fodboldpublikummet rundt om i Europa.

Skriv et svar