Love Shop starter sommersæsonen ud i dag på hjemmebane i København, hvor der spilles til Rosenborg Live på Eksercerpladsen i Kongens Have, sammen med Kent, The Raveonettes, islandske Asgeir og Duné.
5 tanker om “I dag: Love Shop til Rosenborg Live”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Kan lige supplere de ovenstående indlæg med, at Düné var ude for, at lyden forsvandt hele to gange under deres koncert – de måtte gå ud og kom ind igen.
Alt i alt en god dag. Synes dog Love Shop skulle have været på kl. 20 som en perfekt aflevering til Kent
Lørdag eftermiddag indtog mig og Anders (min svenske ven fra Malmø) Rosenborg Eksercerplads sammen med mange andre mennesker. Da i, i Love Shop, gik på scenen var der mødt en del mennesker frem; men temperaturen var høj og solen skarp. Imod alle odds lykkedes alt for jer denne eftermiddag. Lydbilledet stod hele tiden klart og skarpt, selv om der skulle indstilles lidt hist og pist; man kunne høre alt, hvad der foregik i musikken – intet druknede i det samlede lydbillede. Oveni er Mika Vandborg en gudbenådet guitarist i verdensklasse – intet mindre. Han og resten af bandet var med til at løfte, i hvert fald en del af publikum op over byens tage, op i den syvende himmel i Love Shop City. Der var en god kombination mellem sange fra det nye Love Shop og fra det oprindelige Love Shop. Skulle jeg lave en top ti over Love Shop plader vil Skandinavisk lyst være imellem de tre første.
Islandske Asgeir var et dejligt møde. Her stod den på øm og melodisk folkpop spundet om akustiske guitarer og knitrende elektroniske elementer samt ikke mindst Ageir Traustis lyse og imponerende stemme. I starten synes jeg det var lidt ensformigt og musikken kom ikke rigtig ud over kanten; men det rettede sig op.
The Raveonettes var en katastrofe. De har lavet gode sange; men alt druknede i aggressivt og ensformigt ulideligt højt guitar- og bassstøj. Vi gik så langt væk som vi kunne komme.
Duné hørte jeg ikke.
Kent gav en fremragende koncert; men der var enkelte skønhedsfejl. Det samlede lydbillede blev ind imellem lidt mudret; men når det gik op i en højere enhed (og det gjorde det for det meste) er deres lyd og melodier jo helt fantastiske med Joachims Bergs flotte stemme svævende over det hele. Kent har også i Sami Sirviö en gudbenådet guitarist; men kun på et enkelt nummer trådte han virkelig i karakter. Jeg savnede dog lidt flere sange fra deres bagkatalog.
Alt i alt en skøn dag i københavn og Rosenborg :o)
Vil også erklære mig som tilfreds koncertgænger i forhold til præstationerne fra LS og Kent.
I relation til sidstnævnte må man selvfølgelig købe præmissen om, at det er mange år siden, de har været et guitarbaseret band. Men når det skal være, skal det naturligvis være. Eneste hår i suppen må derfor være, at lydmanden åbenbart syntes, at vi ikke skulle høre guitarsoloen i ”Den andra sidan”. Ikke overbevisende at begrave den så langt nede i mixet.
Enig med nc i at Love Shop gjorde det fint på en svær opgave kl. 14 i solen – men uenig ift. kent, som jeg synes var decideret fremragende.
Køber man præmissen med at de ikke længere er et indie/guitarband men derimod et synthpop-orkester, var det jo verdensklasse som de præsenterede numrene fra det seneste (og ligeledes fantastiske) album – en overraskende sublim oplevelse.
Jeg har set kent 9-10 gange fordelt fra 1996 og frem og er ofte blevet skuffet…for mig har de været et fantastisk band på albums men ofte har de skuffet live og virjet uforløste og ufokuserede/usikre på deres eget udtryk – men NU rammer de altså plet!
… Og skulle hilse og sige at som altid var LS på toppen. Trods loddet som starter og kun sparsomt fremmøde blandt det lidt sløve publikum. Fortrinlig indsats og god energi. Mika på spaden er en absolut nydelse. Kunne I låne ham ud til Kent måske? De mangler sgu noget guitar i al deres synth-sovs….