Tiden flyver, her symboliseret af de tyske verdensmestre og Lufthansa’s Siegerfliger over Brandenburg Tor i Berlin sidste sommer. Det er således i dag ét år siden Tyskland besejrede Argentina i VM-finalen på Estádio Maracanã i Rio de Janeiro, med 1-0 efter forlænget spilletid. Ingen stor finale som sådan, og det er da heller ikke den kamp fra VM-turneringen der står stærkest tilbage på nethinden. Den ære tilfælder istedet tyskernes nærmest uvirkelige semifinaleslagtning af den eksalterede værstnation Brasilien. Vildt at brasilianernes David Luiz – der var medskyldig i ialfald seks af tyskernes syv mål – siden kom på årets FIFA-hold. Næste VM spilles efter planen i Rusland i sommeren 2018.
