Fordi det er en kold, grå aprildag. Fordi Billy MacKenzie var alt for unik og vild en popstemme til bare at blive glemt. Og fordi hans duo The Associates lavede noget af startfirsrernes mest betagende ekscentriske popmusik. Her en britisk introduktion til Billy MacKenzie og hans The Associates, der raketskød ud fra Dundee sidst i 70’erne med en række hysterisk innovative indie-singler. Siden kom popgennembruddet med det usandsynlige singlehit ‘Party Fears Two’, albummesterværket Sulk, Smash Hit-berømmelsen, så duoens opløsning, efterfulgt af MacKenzie’s ujævne kunstneriske og personlige enegang, afsluttet af selvmordet som 39-årig i 1997. Her historien dokumenteret i billeder, lyd og vidneudsagn fra de der var omkring ham i tid og sted…
