Dagens udgivelse

Dagens mest interessante udgivelse hørt herfra er hverken Blondie’s mikrobølgeovnslydende comeback-album Pollinator eller den her foromtalte Kasabian-plade For Crying Out Loud, som i Leicesterbandets rodede natur skal være en stilistisk rodebutik af dimensioner, men derimod Baltimore’s anderledes skarpe The Afghan Whigs’ In Spades, der i sine ti økonomiske sange skåret helt ind til benet virkelig synes en tilbagekomst til den ildevarslende storform, Greg Dulli’s band i 90’erne var kendt, berygtet og frygtet for. Her en af de to sange fra albummet, der til nu findes levende billeder på. Videoen i sig selv er desværre tarveligt ringe, så hvil bare øjnene og lyt…

Skriv et svar