Brisbane, Queensland’s berømte søn, The Go-Betweens’ Robert Forster, runder 60 i dag. Det er ham i den tætknappede skjorte til venstre på billedet foroven, hvor The Go-Betweens’ berygtede striped sunlight sound kan høres som den lød, da bandet startede DIY-håbefuldt ud i slut-70’erne og endnu aldrig havde sat en fod udenfor det subtropiske klima i nordøstaustralske Queensland. Forster skriver selv om sangen bag på den glimrende 1978-1990-opsamling med hans band: ‘We were living in this house by the Brisbane river that had a very thin roof (or the rain was harder that year). This is a very pretty, soft tune about crossing that river and killing a girl in the West End’. Og nogenlunde sådan fremstår Robert Forster også i personlighed og sangskrivning: Underspillet dramatisk, ydmyg flamboyant, nøgtern syrlig-romantisk, drømmende konkret. På den måde er cremen af The Go-Betweens’ og hans egne senere soloplader noget af det bedste selskab man kan ønske sig. Long may he run!
Back in the day: Grant McLennan og Robert Forster i Brisbane. Men her er Forster på egen hånd i 1991, et år efter The Go-Betweens’ sammenbrud, med promovideoen til ‘Baby Stones’, åbningstracket på Danger in the Past, hans solodebut…
