Friday night fever

Fredag aften i webland. Er all by myself i København efter lang iMac-uge med tekster til nye sange. Burde være et sted derude, møde mennesker, drikke alkohol, men alle jeg kender er enten ude af byen, eller laver andet, så bliver her. Har så til gengæld fået ryddet op i de plader, der snart fylder alt for meget. Skulle være effektiv og smide ud, men det falder ikke nemt. Fandt en stak gamle obskure punk-vinylsingler, som blev spillet med fornøjelse: Ruts, Penetration, Gang Of Four, X-Ray Spex, den slags bands, som de fleste har glemt at huske. Hvad der videre fik mig til at høre Siouxsie & The Banshees – hvor var de dog et cool band, da de først skød frem. Ikke som nogensomhelst andre. Deres første LP The Scream er vild, så futuristisk og mørk den stadigvæk lyder. Så engang Banshees på Roskilde, da jeg var 19 og sortklædt. Kravlede op på scenen bag Steve Severin’s bassforstærker, overværede deres show derfra. Da havde de The Cure’s Robert Smith med på guitar. Han havde smurt læbestift ud i sit ansigt og brød helt sammen (!) bagefter, da han, begge hænder for ører, kom ned til skurvognene, av-av. Well okay, vil hellere gå igen, ud i køleskabets lys, hen til sofaen, ny musik på, må lade som om jeg har det spændende liv i aften – party on, brothers & sisters!

PS – Vores venner fra Death To Frank Ziyanak røg direkte ind på Liga.dk’s hitliste i går med deres uimodståelige “Sugar Sugar” – tillykke Ibber, Frank & Mads! Et lille skridt for DTFZ, men et stort for DK. Hvem skulle nogensinde have troet noget så godt kunne komme fra 8600 Motor City Silkeborg?

9 tanker om “Friday night fever”

  1. Tak for link Jens. Jeg synes Hr. Smith gør det godt på ekstra cd’en… Jeg har gjort et godt køb.

    Nu skal der drikkes alkohol. God lørdag aften derude.

  2. Har lige invisteret i den der the thermals cd, du tidligere omtalte. Virkelig et usædvanlig og fremragende album.
    Også x og public enemy har jeg erhvervet mig, og det er sku stort når x spiller soul kitchen af doors, og Ray Manzarek producerer. det kan ikke engang Echo and the bunnymen leve op til.

  3. Siouxsie & the Banshees var nemlig alt for cool. Jeg har netop invisteret i den nye The Glove box (Steve Severin og Robert Smith) – Og jeg ville ønkse, jeg var tilbage i 80’erne. Jeg kommer sku aldrig videre. Sidder fast. (Men det ER altså en fed box).

    Nu er det lørdag. Men kun formiddag.

Skriv et svar