Ud af ingenting kommer en ny sang med et band, vi næsten havde glemt at huske. Lyttede ellers en del til Neil Hannon’s The Divine Comedy i forrige årtusinde, deres A Short Album About Love (1997) nok i særdeleshed. Den nye single denne morgen med The Divine Comedy gør umiddelbart ret godt, dens forfinede tonesprog, fortælling og produktion, der musikalsk sender gode tanker til både Bowie’s Baal-EP (1982) og PJ Harvey’s krigsramte Let England Shake (2011), kan ellers sikkert med et misforstået skældsord blive vrænget af som elitært, men i denne grovkornede tid fremstår ‘Achilles’ som et åndedrag af tiltrængt frisk luft til hårdtprøvede lunger…
2 tanker om “Den guddommelige komedie”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Præcis. Tror netop det var den musikalske munterhed, du omtaler, der oprindeligt helt cuttede snoren hertil
Neil Hannon er klart bedst når han er i dette hjørne!! Jeg knuselsker alt frem til Absent Friends… og i særdeleshed A Short Album About Love…. Han har dog en irriterende tendens til at blive musikalsk slapstick og køre fjollerierne alt for langt ud…..
Men denne lover bestemt godt for septembers nye udgivelse!!