Coke Lovebirds på MySpace

Den nye single, “Coke Lovebirds”, kan nu høres på Jens’ MySpace-side. Nogle brugere har da også allerede opdaget det.

Og så er det blevet røbet fra Gaffa, at det nye album kommer til at hedde Aftenland Express. Så nu må vi vel hellere skrive det her også.

24 tanker om “Coke Lovebirds på MySpace”

  1. Måske for lidt guitar, men albummet indeholder til gengæld så meget andet, som jeg længe har sat og altid vil sætte stor pris på. Et underspillet mesterværk.

  2. Enig Aakjaer, med din utilfredshed med den manglende sangsubstans sine steder. Men problemet findes også med omvendt fortegn, hvor produktionens kvalitet ikke lever op til sangenes. Ikke så få har efterhånden givet udtryk for LS-liveudgavernes overlegenhed i forhold til pladeversionerne af sange som f.eks. Carpenters, Det Tog Mig Et År og Yugo Star.

    Jeg synes Pastoren har en interessant betragtning i det med, at LS tilsidst – med gyldne undtagelser – endte med at lave “numre” istedet for sange.

    Det Løse Liv mangler guitar…..ja, gør det ikke?

  3. Må nu også stille mig lidt uforstående over for kritikken af ”Anti” og ”Det Løse Liv”. Her fra tilskuer-rækkerne er det da fede skiver, som værdsættes. Men kunstnerne har jo nok en anden indgang til værkerne. Når nu Love Shop pladerne skal evalueres, ja så stiller jeg da gerne op til en gang tæsk med påstanden om, at ”Det Løse Liv” er og bliver bundskraberen i karrieren. Love Shop uden guitar holder ikke.

    Personligt hilser jeg det i øvrigt velkommen, hvis ”Aftenland Express” får en lidt mere poleret produktion. Jeg er dog ikke sikker på, vinden blæser i den retning. Det er vel ikke lige netop Nørlunds stil, men der afventes i spænding….

  4. Jeg synes ikke, man kan sige, at blot fordi nogle numre er “storladent” produceret, så er det noget skidt – eller omvendt. Problemet opstår først hvis sangenes kvalitet ikke lever op til produktionen, hvilket der eksempler på både på Anti og National. For mig falder numre som På kontorerne og Mascara i denne kategori. Men det er totalt ligegyldigt når man på Anti også finder numre som Alle har en drøm at befri, Kræmmersjæl og ikke mindst Du er kommet for at gå, hvor der er fuld overensstemmelse mellem kvaliteten af sangene og produktionen. Især sidstnævnte er i al sin storladenhed for mig nok det mest gribende kapitel i Love Shop historien.

  5. dejligt, nu behøver jeg ikke lalle rundt med min netradio. nu kan jeg bare trykke play.

    sang højlydt og i vild optur med på nummeret på arbejdet da den kom i radioen….

  6. Anti og National er ikke dårlige albums (den slags er der folk, der er meget bedre til at lave end Love Shop nogen sinde blev) men set i bakspejlet kan man godt høre, der var noget galt: For meget lagkageproduktion smurt hen over sangene – ja, egentlig mere omhyggeligt arrangerede “numre” end sange.

    Jeg husker meget tydeligt den dag, jeg først hørte råmiksene af det, der senere blev Vejen hjem fra rocknroll. Jeg sad sneet inde i Kastrup lufthavn med min Powerbook og en lille MP3-afspiller. Da klokken var 01.30, kunne flyet omsider lette – og jeg havde hørt alle sangene mindst 15 gange.

    Her var lyden af folk, der kunne lide at spille sammen og havde det sjovt, fornemmelsen af sangskrivning. Det var dét, der manglede i de sidste år af Love Shops karriere.

  7. Ja … her kommer man unægteligt til at tænke på navnet på den første LS-opsamling, der alligevel aldrig blev til noget: Perler for svin

    Efter min mening den bedste albumtitel, der aldrig aldrig er blevet brugt ..

  8. Anti / National hører ikke til blandt mine LS favoritter. Ligner hinanden i både omslagsdesign og sound.

    Mere forbrugeroplysning: Valentin SuperJegs Chancernes Allé (co-produceret af Hilmer H) kan erhverves for en tier i samme Fona. Det er faktisk en rigtig god plade.

  9. Grunden til at jeg kunne rende af med National og ikke med Think Tank var helt klart, at hun var mere bange for mulige repressalier fra EMI end fra MNW, hvis det skulle blive afsløret. Money talks!

    National er på ingen måder et dårligt album! Faktisk synes jeg, at det er et mere jævnt album end Anti, selvom det ikke nær når de samme højder.

  10. Yugo Star, kan være du har ret. Husker måske den plade for alt den skulle have været, men aldrig blev; en ny landvinding for LS istedet for en “Anti 2”.

    Sig Det Aldrig Mere og Nordlys er rigtig fine sange, der fortjener et liv. Susie er slet heller ikke dårlig, men Bin Laden/Uforelsket holder jeg ikke meget af. Vel nok fordi deres kulde og nådesløse mørke giver lidt for klare mindelser om LS før den pause.

  11. Kan oplyse i al den herlige Jens U snak, at Liverpool Football Club nu er overtaget af to yanks…En underlig dag idag for os der holder med LFC…

  12. Jens, jeg synes godt nok at du er hård ved stakkels National. Den er sgu’ da stadig et klasse-album, måske nok overgået af Anti, Go! og 1990 men stadig et stort album med mange fede numre.

    Men mon ikke det skulle være erindringen om bad vibes fra tiden hvor den blev indspillet, der farver dit nutidige syn på albummet. Som lytter holder jeg meget af f.eks. bin Laden Blues, Nordlys, Susie, Sig Det Aldrig Mer, Uforelsket – jo, det holder altså stadig!

  13. Blur’s Think Tank var klart den langtidsholdbare af de to, så mon ikke det var derfor ekspedienten havde så travlt med at få givet dig National?

  14. Det kan jo være, at man kan være “heldig” allerede om lørdagen. Da National udkom fik jeg ved massiv overtalelse den søde ekspedient i en københavnsk pladeforretning (som jeg har lovet ikke at nævne navnet på) til at slippe den allerede om lørdagen. Hun turde dog ikke gøre det samme med Blur’s Think Tank, der udkom samme dag. Der ER altså åbenbart forskel på bands …

  15. Den insisteren på at datoer og ugedage absolut skal passe sammen, har netop sat udgivelsesdagen 2 dage længere væk:-) > mandag d. 19. marts!

  16. Selvfølgelig er vi det! 🙂 Hvornår udkommer cd’en helt præcis? Den 17. marts er en lørdag i min kalender?!?

  17. Aakjaer, pladetitlen Aftenland Express stod – for det opmærksomme øje – i øverste indlægs tekst et lille døgns tid før den kom på Gaffa.

    Men det er rigtigt, at nyheden om udgivelsesdato, mix-personer samt enkelte sangtitler d. 31. jan. blev refereret til her via Gaffas feb-udgave. Det skyldtes udelukkende at Gaffa mod sædvane var ude i tryk FØR d. 1. februar, og derfor slog os med et par meter, i forhold til hvornår vi selv regnede med at skulle gå ud med de oplysninger.

    Og det er selvfølgelig ikke optimalt, for som officielt hjemsted skal vi her være, om ikke de første, så ialfald samtidige, når det gælder offentliggørelse af JU-nyheder. Så jo, jeg tror vi er enige…

  18. Som nævnt andetsteds her på siden synes jeg også, at Coke Lovebirds lyder som klassisk Unmack.
    Det tegner lovende og det får mig til glæde mig endnu mere til albummet.

  19. Nu har jeg både idag og igår, lyttet til flere timers snik-snak på P3, uden at høre Ugens Uundgåelige, så helt uundgåelig er Coke Lovebirds altså ikke.

    Mange tak for at nummeret er lagt op på Myspace. Det lover fantastisk for det kommende album.

  20. Super første single, der lover rigtig, rigtig godt for det kommende album!

    Hvordan kan det være, at dedikerede Jens U fans skal læse alle nyheder om det nye album på Gaffa, før de bliver “gengivet” her?

  21. Tak. Har hørt den en enkelt gang til dagens første kop kaffe – meget lovende! Kom til at tænke på Suede pga. melodien i omkvædet…

Skriv et svar