Før det første af de tre shows på Wuhlheide i Berlin forleden må Simon Gallup pludselig melde fra med en indtil videre stadig ikke oplyst sygdom. Gode råd dyre, for hvad gør man så, aflysning eller…? Nødplanen bliver i sidste øjeblik at Simon’s søn, Eden Gallup, der som helt ny er med på denne tour på tredjeguitar og andetkeyboard, træder uforberedt til samme dag for at udfylde sin fars markante og i The Cure så vigtige rolle. Alle der har spillet musik ved, hvor stor, nærmest umulig stor opgave det er med så kort varsel. Specielt i et band som The Cure med lange udviklende passager og skiftende setlister hver aften. Men det er gået over al forventning med unge Eden. Her en optagelse af ‘A Forest’ fra den første aften. Man kan se hvordan Robert Smith med synlig nervøsitet giver ham al mulig støtte igennem det lidt tricky bass-introstykke og så kører det ellers. I aften spiller The Cure i Athen. Mon ikke Eden står der igen for sin far?
En tanke om “The Cure bliver i familien”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Bestemt meget imponerende at Eden. Han har en – omend lille og lidt ældet – erfaring på samme plads, da han også trådte til i 2019, hvor faderen også var forhindret i at gå på scenen.