En lille smule død om øjnene

petedohertydrinkingberlinbeforeconcertgt2hvw7vvyul

Efter Østberlins brosten var blevet bevaklet og sunget ud over sent onsdag aften, som skrevet om her dagen efter, havde Pete Doherty kun to shows tilbage på sin korte europæiske solotour; fredag på Debaser i Stockholm, lørdag KB i Malmö. Men som ofte før med den tidligere Libertines-forsanger – har han mon lært noget af Morrissey? – går langtfra alt som planlagt. Først blev Stockholm aflyst, da Pete havde tabt sit pas og derfor ikke kunne komme med ombord på flyveren til Arlanda. Dernæst overgik samme skæbne KB-showet, da Doherty, nu endelig ankommet til Sverige, gik ned med halsinfektion og ikke kunne stille op. Håber ikke nogen herinde tog turen forgæves til Malmö City, hvor en ny erstatningsdato allerede er sat op d. 10. januar – mon den rent faktisk bliver til noget?

Og Morrissey…..stop us, if you’ve heard this one before, han aflyste også igen igen igen et show i går aftes. Uden nogen officiel forklaring blev Indio i Californien skippet i sidste øjeblik. Moralen kan ikke være helt i top i Camp Moz, for nu at sige det mildt – et katastrofalt tour-efterår for ham og hans band.

Skriv et svar