Hurula-bluesen i Malmö

Den årlige kavalkade af den uges gratis udendørskoncerter som er Malmöfestivalen starter nu fredag. På mandag er der således mulighed for at fange Einstürzende Neubauten midt i Malmö, men allerede lørdag aften kl. 21.00 kan man opleve Ebba Grön- og Broder Daniel-beslægtede Hurula på Stora Scenen på Stortorget midt i byen…

Strunge om Martin Hall

Efter Martin Hall’s død er der blevet lyttet til hans så omfattende og forskelligartede værk. Ikke mindst de helt tidlige plader har været et overraskende heftigt genhør i deres kompromisløse insisteren på en egen sandhed. I den forbindelse kan det være interessant at læse om Ballet Mecanique’s epokegørende debutalbum med den tunge titel The Icecold Waters of the Egocentrical Calculation (1981), der blev anmeldt ved udgivelsen af Michael Strunge i det relativt kortlivede københavnske kulturtidsskrift Sidegaden…

Fremtiden var ung

I oktober 1977 udsender John Foxx’s Roxy Music/punk-hybrid Ultravox – wow, der var mange ‘x’-er lige der! – nummeret ‘Hiroshima Mon Amour’, der via afsæt i franske Marguerite Duras’ manuskript af samme navn og gennem sin fortælling om menneskelig erindring og isolation bliver et subtilt mindesmærke for den første atombombe-sprængning om morgenen 6. august 1945, 600 meter over Hirsohima. Resten er historie…

The ones that got away

Der er bands til enhver årstid. Et der høres meget her om sommeren er Lower East Side’s Blondie, hvis neonsmeltende new wave er tilpas kølig til at lindre selv de varmeste dage og nætter. I sin første periode – altså den de er kendte og berømte for – udsendte Blondie seks albums. To af dem er lovende gode, tre decideret mesterlige, mens det sidste skilsmissealbum halter mærkbart efter. Tredjealbummet Parallel Lines (1978) blev det store gennembrud og kastede ikke mindre end seks singler af sig. At ‘11.59’ ikke var en af dem er meget svært at forstå. Keyboardspiller Jimmy Destri’s sang har alt det drama, heartbreak og melodiske schwung en klassisk stærk popsang ofte er gjort af. Her playbacker Debbie Harry og co. ‘11.59’ under et besøg i efteråret 1978 på hollandske Toppop…

August in my mind

The Fresh & Onlys fra San Francisco, Californien er trods efterhånden syv albums og tre EP’er ikke kendt af frygteligt mange i Europa. Deres stil? De er kantede, rå, skævt melodiøse. Der er både svimle nætter og stråler af solskin i den rastløse Fresh & Onlys-musik. På denne solbrændte titelsang fra EP’en August in my Mind (2010) formår de positivt både at lyde som The Coral, The Walkmen og The Doors på én og samme tid, noget af en bedrift…

August yé-yé

Lidt forundret over ikke før at have hørt den her fra marts 1964 med Sylvie Vartan. Filmsangen ‘La Plus Belle Pour Aller Danser’ holdt førstepladsen på den franske hitliste i 11 uger. Videoens forbløffende tekniske kvalitet må skyldes en blanding af dens filmbaggrund og så vel den efterhånden allestedsnærværende AI-tryllestav. Også først nu det rammer her, at Saint Etienne’s single ‘Sylvie’ kun kan være en hommage til Vartan….

The return of The Durutti Column

I fredags udsendte The Durutti Column – AKA guitar-esset Vini Reilly – sit første album i over 14 år. Der har i mellemtiden været både fysisk og psykisk sygdom, samt hjemløshed for Reilly, dette forfinede fyrtårn blandt engelske guitarister og stemningsmusikskabere, så at der nu er en ny plade synes nærmest et mirakel. Og hvordan er den så? Hvis du bedst kan lide din Durutti Column helt let og junilys dog vemodsramt bør nye Renascent ikke skuffe. Her ‘Your Shadow At Morning’, albummets andet track, der først bare er løs lyd, men så samler sig og går til verdens blødeste angreb…

Sjæl – ingen sjæl 1-0

Hørte et frygteligt dansk nummer i dag, hvor den amerikanske tradition blev brugt som alibi for en djævelsk masse postuleret ingenting. Jo mere regelret stilistisk en musik man spiller, jo mere afslørende er det hvis man har mangler i den helt centrale afdeling med indhold, sjæl, personlighed, autencitet. Og dette danske nummers mærkværdigt falske americana-pas kom på alle måder fra højtalerne så fattigt og gustent, at den ægte vare pludselig blev et must at lindre ethvert ubehag på. Så derfor her den nu så sørgeligt afdøde Justin Townes Earle serveret i levende live med sit righoldige udtryk i ord, musik og levering…

Kaleidoscope

Joy Division havde lige udsendt sit allerede kropskolde farvelkys Closer, Bunnymen deres udefinerbare, sært dragende debut Crocodiles og Seventeen Seconds, The Cure’s transformation fra engelske forstadsweirdos til overraskende overbevisende stemningsband med stærk identitet, lå også på pladespilleren. Alligevel blev der plads til Siouxsie and the Banshees i sommeren 1980, da juli gik over i august. Kaleidoscope var navnet på bandets tredje album, der åbnede op for en ny, mere letbenet og indimellem næsten vignetagtig musik i postpunkgenrens mørke favoritfarver. ‘Happy House’ og ‘Christine’ var de åbenlyse døre ind, men der var flere andre hooks end dem på pladen med det bemærkelsesværdige persienne-cover, hvor den kommende faste guitarist John McGeoch også først hørtes sammen med Banshees…

Er det virkelig fred vi vil have?

I sommeren 1985 er Imperiet Sveriges altoverskyggende rockband. Forårets album Blå Himlen Blues har givet bandet al den medgang, kun de færreste oplever og sommeren er – efter hjemkomsten fra en håndfuld forårsshows i USA – ét langt triumftog for ærkerockstjernen Joakim Thåström og hans band. 2. august spiller Imperiet i Arosparken i Västerås. Aftenen optages og udsendes samme efterår som livepladen 2:a Augusti 1985. Her livealbummets version af slutnummeret fra Blå Himlen Blues, Thåström’s take på Hoola Bandoola Band’s 1971-hippiesang ‘Fred’…

I’ve never done good things…

Jo, du har David. Og ‘Ashes To Ashes’, som overskriftens tekstlinje kommer fra, er en af dem. Sangen udsendes som forløber for Scary Monsters-albummet dags dato i 1980. Tænk at have levet i en tidsalder, hvor så afsøgende og abstrakte eksperimenter kunne gå helt til tops som nummer et på den engelske single-hitliste…

De unge elskende senere i livet

Nick Cave spillede stort engelsk homecoming-show i sin tidligere hjemby Brighton’s Preston Park i aftes. Midt i settet fik han besøg af Kylie Minogue, så de sammen kunne genopføre deres murder ballad-duet fra 1995. Hvor sær en størrelse tid egentlig er kan igen konstateres ved at gense de to på deres optræden med selvsamme sang i Ray Cokes MTV-program dengang…

Denne blog vedligeholdes af Jens og Pastoren.