Afsted eller ned?

Titanic, skiber der ikke kunne synke, var indregistreret i Liverpool. På billedet her ovenfor forlader det mægtige skib havnen i Southampton på sin første og eneste afgang mod New York, en rejse der endte i den kolde Atlant efter kollision med et isbjerg. I aften spiller Liverpool FC en tricky udekamp i netop Southampton, der efter en håbløs sæson er vågnet gevaldigt op til dåd efter et skarpt managerskifte til østrigske Ralph Hasenhüttl. Liverpool ligner på papiret lige nu et hold der ikke kan tabe, men tallene lyver. De to seneste sejre mod Fulham og Tottenham er kommet hjem på et mix af stædighed og stort held, snarere end spilmæssigt overskud. Væk er det flydende, tophurtige Liverpool-spil, der tidligere med lethed har åbnet engelske sardindåseforsvar. Er det i aften mesterskabsboblen brister og Manchester City forsvinder ude i horisonten? Det bliver nervepirrende.

Southampton – Liverpool, fredag kl. 21.00, 6/downthelocal

En tanke om “Afsted eller ned?”

Skriv et svar