Ålenes vandring

Der er netop kommet et nyt album fra Eels, Hombre Lobo. Denne gang tager Mark Oliver Everett & Co. fat på at beskrive den uforløste kærlighed med al dens besværlige begær, og igen er den musikalske ramme en blanding af ligefrem rock, skramlet blues og ballader. Mindre dygtige sangskrivere ville kunne reducere anstrengelserne til navlepillende klagesange, men lur mig om ikke Eels får lavet et ordentligt rockalbum. Det er ikke let at skulle leve op til det særdeles vellykkede dobbeltalbum Blinking Lights and Other Revelations fra 2005, men det er tæt på at lykkes. Nyd stille numre som “All The Beautiful Things” og den lidt Beatles-agtige “That Look You Gave That Guy”, som man kan se ovenfor!

En tanke om “Ålenes vandring”

  1. Som altid yderst spændende, når Mr. E & Co. kommer med nyt.

    En første gennemlytning her gav indtryk af en samlet set væsentlig mere rocket og skramlet samling af sange end på den uforlignelige ‘Blinking Lights’.

Skriv et svar