An explosion of feelings…

Næsten alt syntes muligt på hitlisterne i pop-England i 1983, hvor genrer mødtes i en mangfoldighed, der står i skarp kontrast til i dagens kønsløse engelske industristyrede singlecharts. Her Soft Cell på Top of the Pops i det år med deres ekspressionistiske synth-udbrud ‘Soul Inside’, fra The Last Night in Sodom, Leeds-duoens tredje og sidste album inden opløsningen, og dét kan nærmest høre på dette überheftige nummer, hvor alt egentlig er fint, men samtidig skingert, for meget og lettere ude af kontrol. Frontfigur Marc Almond har siden beskrevet sine ungdomsår med Soft Cell som én lang London-fest på popstjerneflygtighed og kemisk indtag. Man tror ham i dette racerløb af en sang med alt på et brædt…

Skriv et svar