Art of the cover

Roxy Music’s fjerde album Country Life, udsendes i november 1974. I USA’s pladebutikker ser coveret således ud, svøbt i grøn plastik…

Hurtigt kommer en regulær version, hvor coveret ikke er gemt væk, dog i handel…

De amerikanske Roxy Music-tilhængere må undre sig, for hvad er der sket med Roxy-artworket, indtil nu så kendt og berygtet for de første tre albumcovers’ æstetisk udsøgte fremstilling af dekadence gennem stiliserede modelkvinder? Svaret er enkelt: USA. Roxy Music’s amerikanske pladeselskab Atco har ikke turdet gå med Ferry & co’s nye cover, som man frygter vil blive forbudt i de censurstramme amerikanske butikskæder. Det rigtige cover, det som kan købes i resten af verden, giver langt mere Roxy-mening…

Først fra i 1990 bliver dette cover tilgængeligt utilsløret i land of the free, home of the brave.

Skriv et svar