Franske Indochine slog først igennem i start-80’erne med en letfordøjelig, kitschet new wave, der både trak på tidens techno-pop og Jørgen Ingmann-guitartwang. Jeg hørte dem en del dengang, hvor specielt singlen ‘L ‘Aventurier’ (samt også hele deres andet album Le Péril Jaune (1984)) virkelig var en vinder. Så Indochine live da de spillede en solbeskinnet eftermiddag på Roskilde Orange i 1985 lige efter – eller var det før? – The Ramones foran meget få tilskuere. Siden blev de kæmpestore i Frankrig med en musik der insisterede på en alvor og en mystik, den slet ikke var frankeret til. Købte forsøgsvis et par nye Indochine-plader når i Frankrig, men blev kun skuffet, så de forsvandt. Indtil denne morgen, hvor en ny Indochine-single er blevet udsendt. Tvivler på den kan noget, men der er alligevel noget ved det omkvæd der positivt minder om vintage-Mylene Farmer, so here goes…