I nat gav Michael Stipe igen sin nye sang fra det grønne rum ud til verdens internet. Denne gang var det for den COVID-19-hjælpende kampagne The Call To Unite. ‘No Time For Love’ og Stipe klæder hinanden, så det er kun en fornøjelse at bringe dem igen sammen her.
Alle indlæg af Jens
Deutsche Marks and pennies from heaven…
Samtidig oppe i Skotland har et andet synthbaseret band ligelees instrumentale drømme om et moderne, ungt Kontinentaleuropa. Simple Minds’ stemme Jim Kerr træder væk fra mikrofonen og lukker sine unge øjne i, mens det hele åbenbarer sig omkring ham. ‘Theme For Great Cities’ indleder i september 1981 Sister Feelings Call – det ledsagende ekstraalbum til samtidige Sons and Fascination – og vejen ligger åben mod den håbefulde euro-æstetiske musik, der året efter skal resultere i meisterwerket New Gold Dream (81-82-83-84)…
Alles klar!
Køligt bølgende elektropop, der ligefrem emmer af kold krig og Vesttyskland. Midge Ure-udgaven af Ultravox – den der post-John Foxx hittede med det nyromantiske tomhedspostulat ‘Vienna’ – kan anholdes af musikpolitiet for mange ting, men denne instrumentale single-b-side står som strafformildende omstændighed…
Einstürzende Neubauten
Ja, se på overskriften, der lyser op gennem et af verdens bedste bandnavne. Det tidligere støjkollektivs nye album udsendes 15. maj, men netop nu er titelnummeret ‘Alles In Allem’ blevet frigivet med tilhørende promovideo. Havde man engang troet, vi nogensinde skulle kunne bruge ord som ‘smukt’, endda ‘rørende’ om et nyt udspil fra Blixa Bargeld’s berlinerbande? Well, tiden er ialfald kommet nu…
En mester i rytme
Hvis du her nedenunder hører liveklippet med Damon Albarn’s The Good, The Bad & The Queen, så læg mærke til de skødesløst spankulerende, nærmest kommenterende trommebeats, der er en væsentlig del af identiteten i bandets lyd. De mange underdelingsregnskaber og små synkoperinger, der får musikkens kludetæppe til at fremstå så let og snublende nær. De kommer fra den nigerianske afrobeat-trommeslager Tony Allen, der i går gik bort, 79 år gammel. Et raffineret og fornemt musikalsk testamente den også tidligere rytmeholder for Fela Kuti efterlader sig, som bredt anerkendt mester på sit felt…
Introducing…Ossler!
Nyheden om et livealbum midt i maj var ikke den eneste fra Thåström-lejren i går. Thåström’s guitar-es Pelle Ossler, som siden tiden i Wilmer X har haft en solokarriere i eget efternavn, samt tillige er en af hovedkrafterne i det tyskofile og industrialbaserede Sällskapet, udsendte dette nye nummer, som skabt til denne uges gråkolde aprilhimmel…
London brænder
Og London brænder ikke bare af kedsomhed, men også af racisme. 30. april 1978 arrangerede bevægelsen Rock Against Racism derfor en stor march de godt seks kilometer fra Trafalqar Square til Victoria Park i Østlondon. Her kunne de omkring 100.000 deltagere opleve så forskellige navne som X-Ray Spex, Tom Robinson Band, roots reggae-bandet Steel Pulse og hovedattrkationen The Clash…
Sangen fra det grønne rum
I denne version (fra The Late Show with Stephen Colbert tidligere på måneden) af Michael Stipe’s positivt ment REM-forelskede nye sang ‘No Time For Love’ fremgår det, at den er en del af The National-guitaristen Aaron Dessner’s projekt Big Red Machine. Om det bare var sådan sangen startede, men nu bliver en Michael Stipe-soloudgivelse, om den vil findes på en kommende Big Red Machine-plade, eller om den slet ikke skal udgives konventionelt, det er endnu ikke blevet bekendtgjort. Det sidste ville være helt hovedløst, så opløftende god den er. Som helt uventet at løbe ind i en formodet tabt bedste ven…
Centralmassivet live
Godt nyt fra Stockholm: Thåström’s efterårstour dokumenteres nu 15. maj på livealbummet Klockan 2 på natten, öppet fönster...
A):
Centralmassivet
Alltid va på väg
Kom med mig
Bluesen i Malmö
B:
Brev till 10:e våningen
Det enda du behöver
Gräsfläckar
Old Point Bar
Om Black Jim
Station to Copenhagen
Der er missede koncerter, man kan ærgre sig over. Og så er der dem, der vil hjemsøge en…
Udsæt, forsink, forhal!
Det er ikke nemt at udsende nye plader og tiltrække sig fornøden opmærksomhed i denne turbulente tid. Så adskillige ellers forlængst planlagte releases rykkes baglæns, væk fra den katastrofezone der er nu. Detroit’s oliesorte Protomartyr skulle have udsendt nyt album – Ultimate Succes Today – i maj, men det er i dag officielt blevet udskudt til 17. juli. Til gengæld for den skuffende men fuldt forståelige nyhed er denne albumsmagsprøve i dag blevet udsendt. Og sangen er bedre end sin titel…
No time for love like now
Michael Stipe’s vidunderlige comeback som relevant sanger med god sang at synge, her genopført eksklusivt til Pathways To Paris- projektets insta-konto i går…
Den sidste turist i Europa
Københavns Lufthavn har set bedre tider.
Afghan Whigs genhørt
En af hovedårsagerne til Cincinnati, Ohio-bandet The Afghan Whigs i positionen som (hørt herfra) det mest interessante og tidsløse band, der kom ud af hele den amerikanske grunge-bølge i start-90’erne, skal vel findes i sangskriver/forsanger Greg Dulli’s musikalske baggrund, der ligger solidt i kærlighedssyg Tamla-Motown og sleazy 70’er-soul. Den musiks lidenskabsdrevne sangskrivertradition høstede i første omgang tre store TAW-albums, sat i spil af Dulli mod et eksplosivt rockbands støjende dynamik; gennembruddet Gentlemen (1993), konsolideringen Black Love (1996) og vel hovedværket 1965 (1998). Her har vi Dulli’s band i skarpeste topform i Montreal, Canada i ’98, jammende som intro på Stevie Wonder’s ‘Superstition’ inden bandets egen ‘Going To Town’ tænder afsted. Københavns Lille Vega blev iøvrigt besøgt på samme tour, en drøm af en vild aften…
Hvis du er kommet så langt i denne post som hertil, så ved du nu, hvor fremragende et liveband The Afghan Whigs var (og er). Her er et link til gratis downloads af koncerter fra hele Dulli’s karriere; fra The Afghan Whigs over Twilight Singers, Gutter Twins, samt Dulli solo og de nu gendannede Afghan Whigs. Der er nærmest uoverskueligt meget at vælge imellem, så lad mig her anbefale tre absolut vellydende verdensklasseshows at gå efter, alle med The Afghan Whigs fra deres guldalderperiode i slut-90’erne. Download og tjek disse tre her ud:
1997-11-27 – Howlin’ Wolf, New Oreleans, Louisiana
1998-11-04 – Bowery Ballroom, New York
Enjoy!
Hey ho, let’s go!
‘Me and my friends, we miss rock’n’roll’, sang Hamilton Leithauser her på siden i går. Hvis nogen har lidt ondt i hovedet lige nu somewhere, er det måske fordi de netop af samme grund fejrede denne klassikers 44-årsdag i aftes. Ellers er det helt sikkert tidsnok at gøre det senere i dag.