
I denne uge, nærmere bestemt i går, blev Tommy Stinson 60 år. Vi husker ham fra The Replacements og også (måske lidt modstræbende) fra Guns’n’Roses, hvor han en lang overgang var bassist og i den sammenhæng endda besøgte Aalborg. I dag er han (heldigvis) sig selv og er aktiv under eget navn. Cowboys in the Campfire var et godt album fra hans hånd. Samtidig er Tommy Stinson alene om at holde fanen højt som aktiv musiker efter årene med The Replacements.
Broderen Bob Stinson og dennes efterfølger som leadguitarist, Slim Dunlap, er døde. Chris Mars blev billedkunstner og Paul Westerberg har trukket sig helt tilbage.
I al fald: Tillykke herfra. Jeg fik aldrig oplevet The Replacements, men jeg håber at Tommy Stinson en dag når til Europa igen.