Hvilken knuselskelig ny klaverballade fra Lana Del Rey at starte det nye år op med. Titlen er denne gang næsten længere end sangens ellers voksne fem minutter: ‘Hope Is A Dangerous Thing For A Woman Like Me To Have – But I Have It’. Et netop færdigindspillet album fra Del Rey loves senere på året. og med denne så fine sang, samt de to hun slap i efteråret, er der begrundet håb om, det kan blive fantastisk. Lana Del Rey i dag, Sharon Van Etten i går – 2019 kan blive kvindernes helt store år…
Alle indlæg af Jens
Take it in right
Hvilken transformation! Kun to år før dette klip spillede Bowie kridhvid rocknroll for fuld udblæsning som Ziggy Stardust. Men nu – i november 1975 – optræder han i en ganske anderledes rolle som forfinet soulcrooner, her sammen med underholdningsdronningen Cher, i en duetversion af utroskabssangen ‘Can You Hear Me’, den delikate ballade fra samme års Young Americans…
Noget at se frem til
I går udsendte Brooklyn-sangerinden Sharon Van Etten den til nu tredje single fra hendes snartkommende album. De to første har vist en transformeret sangerinde med langt mere kant, musikalsk make-up og melodisk punch end tidligere, og denne tredje følger samme spor. ‘Seventeen’ er sådan en sang, Bruce Springsteen (kun) i ens drømme vender tilbage med for at vise, han stadig kan og bekymrer sig om det der med en melodi, som nærmest bærer fortællingen i sig selv. Men undskyld, naturligvis står Van Etten ikke i hans eller nogen andres skygge nu. Det er hendes musik og nødvendighed blevet alt for stærk til her. Remind Me Tomorrow udsendes 18. januar…
Sweet dreams, Train man
Farvel, Bowie-birthday
Været en fornøjelse at høre Bowie gennem denne grå mandag. Slutter hans fødselsdagsmarkering her af med et længe tabt, siden genfundet Top of the Pops-klip BBC-transmitteret d. 4. januar det herrens glamår 1973, alligevel et par fuldmåner siden. Attituden er cocky, kostumerne (!) glitrer, guitarriffet er det samme som Sweet’s præcis samtidige ‘Blockbuster’-hit, David Bowie ejer teenage-England…
1979
David Bowie’s samarbejde med Brian Eno og Tony Visconti har på de to 1977-berlineralbums Low og “Heroes” slået gnister, men da de atter mødes i et klaustrofobisk og hedt studie ved Montreux i Schweiz er metaltrætheden mellem de tre til at høre. Lodger (1979) skorter ikke på vovemodets eksperimenter, men forgængernes ubesværede musik er blevet borte i dette albums for stive og farveløse artrock. Lyspunkter findes dog naturligvis, ikke mindst på lead off-singlen ‘Boys Keep Swinging’, hvor Bowie’s musikere har byttet instrumenter, med stor friskhed og anarki til følge. Her optræder manden helt alene med nummeret på det engelske comedy/musikprogram The Kenny Everett Show…
1978
Efter sin forunderligt uskyldige og så produktive tid i Vestberlin med Iggy Pop, Tony Visconti og Brian Eno, er David Bowie i 1978 atter rejsende i musik. I forbindelse med sin store verdenstour indspiller han 21. maj 1978 en session for det tyske TV-program Musikladen. Her optræder Bowie helt up-close foran et siddende TV-publikum. Skræmmende sterile rammer at levere musik under, alligevel slår bandet, musikken og sangeren gnister…
1977
‘Be My Wife’ er et centralt nummer på Low (1977). Sangen indkapsler den ensomhed David Bowie må have gennemlevet under albumtilblivelsen i først Frankrig, siden Berlin, hvor store dele af tiden ifølge producer Tony Visconti gik med opslidende advokat- og revisor-møder i forbindelse med skilsmissen fra Angie Bowie. Men liveudgaven, der spilles hver eneste aften på 1978-touren, har en helt anden joie de vivre end originalens martrede 1977-virkelighed. Nærmest som Bowie i følelse er kommet ud på den anden side, og nu kan synge sangen anderledes fremadrettet ovenpå sit bands mere guitarorienterede og frie version…
1976
På en streng diæt af rød peber, mælk og kokain opfinder David Bowie fremtiden. Han husker siden ikke noget fra tilblivelsen og indspilningerne af de seks sange, der bliver til albummet Station to Station. Hvilket er utroligt, for sjældent har nogen artist virket i så absolut fuld kontrol over sit udtryk, sin musik og sine virkemidler. En tour i Nordamerika og Europa bringer The Thin White Duke-spektaklet forbi Danmark, hvor København begaves med to forårsaftener i blændende hvidt scenelys og en musik af en anden verden. Publikum i Falkoner går derfra forandret for altid. Mange af dem bliver siden forfattere, musikere, malere, dramatikere, filmskabere, stofmisbrugere, flanører, punkere, nyromantikere, fantaster, drevet ud fra tilværelsesens magelige midterrabat af Bowie’s vægtløse leg med livet…
1975
David Bowie som plastic soul-superstar. Young Americans som bæltespænde.
1974
Er der liv efter Ziggy?! I 1974 har David Bowie givet sit trofaste band løbepas. Selv hans højre musikalske hånd, rocknroll-guitaresset Mick Ronson er dømt ude. Med et nyt hold – Bowie spiller selv guitaren her – indfanger han sin post-apokalyptiske fremtidsversion, der i maj udsendes som Diamond Dogs. Et af dens helt centrale øjeblikke er side 1’s ‘Sweet Thing/Candidate/Sweet Thing (Reprise)’, en suite af næsten Gerschwinsk tonalitet og dyb skønhed, hvori Bowie sprænger genregrænser for hvad hans musik kan og skal. Her en liveudgave fra den amerikanske tour samme år, med en lidt creepy køretur gennem Los Angeles’ mørkeverden først…
1973
David Bowie og hans Spiders from Mars på scenen i Hammersmith Odeon, London tirsdag d. 3. juli 1973, koncerten hvor David Bowie officielt og til stor fanbestyrtelse slår sin Ziggy-karakter ihjel – på Ziggy Stardust-tourens 191. og sidste show – men her dog kun aftenens musikalske finale, naturligvis ‘Rock ‘N’ Roll Suicide’…
1972
Mange har David Bowie’s Hunky Dory (1971) som en absolut favorit, og det er en udsøgt og musikalsk smart skrevet plade, men for os her fødes han som lysende stjerne først på Ziggy Stardust i foråret 1972. Sangene er simplere, melodierne enklere og energien en helt anden, som høres selv på dette samtidige TV-klip af albummets tilbageholdte åbningssang, balladen ‘Five Years’. Hvilket ungt talent i fuld rocknroll-blomstring her…
The boy from Tupelo
Der er andre end David Bowie, som har fødselsdag i dag.
A call within a call…
Bloggens Webmaster Pastor fylder år i dag ovre i Nørresundby. Et stort tillykke her fra LS Society i det østlige Danmark med en af de vel allerstørste sange med Pastorens højtelskede Gillian Welch. Evig ungdom, Pastor!