1979

David Bowie’s samarbejde med Brian Eno og Tony Visconti har på de to 1977-berlineralbums Low og “Heroes” slået gnister, men da de atter mødes i et klaustrofobisk og hedt studie ved Montreux i Schweiz er metaltrætheden mellem de tre til at høre. Lodger (1979) skorter ikke på vovemodets eksperimenter, men forgængernes ubesværede musik er blevet borte i dette albums for stive og farveløse artrock. Lyspunkter findes dog naturligvis, ikke mindst på lead off-singlen ‘Boys Keep Swinging’, hvor Bowie’s musikere har byttet instrumenter, med stor friskhed og anarki til følge. Her optræder manden helt alene med nummeret på det engelske comedy/musikprogram The Kenny Everett Show…

Skriv et svar