Besværgelse om et godt nyt år forude, ja, hvem har ikke brug for det?! Her leveret af savnede The Walkmen fra deres mesterplade You & Me (2009). I år er det tre år siden forsanger Hamilton Leithauser sidst lod høre fra sig, så mon ikke snart…? Krydser samtlige fingre og håber generelt på flere nye udgivelser i 2019, der vil løfte op og sende afsted…

1. januar og det nye år bliver båret ind på en hård blæst. Derfor, at starte nænsomt op med den 1957-filmsang, Nina Simone siden gjorde til sin, men som David Bowie – via hendes fortolkning – til Station to Station (1976) indspillede og udgav i den definitive nutidige version. Nuanceret elegance i musik kan være mange ting. David Bowie’s ‘Wild Is The Wind’ er en af dem…

Nick Cave: “My ‘hiding songs’ serve as a form of refuge for me and have done so for years. They are songs that I can pull over myself, like a child might pull the bed covers over their head, when the blaze of the world becomes too intense. I can literally hide inside them. They are the essential pillars that hold up the structure of my artistic world. There are hundreds of other favourite songs, of course, and one day maybe I can do a list of some of those, but not today. Today, I give you the ‘hiding songs’.”

Samt, oplyser Cave, ‘Mother Of Earth’, The Gun Club. Hvis vi her skal vælge bare én af de 11, så bliver det den…

Grant McLennan om hans hengemte perle af en sang ‘You Won’t Find It Again’, der kun optræder på den ret sjældne og forlængst udgåede The Go-Betweens-opsamling 1978-90: “This is an acoustic version of a song that never made it onto ’16 Lovers Lane’. It was a great summer and you really could see the Sydney Opera House from the window. It was only twenty minutes walk to Bronte Beach.”

Marianne Faithfull, der udsendte sin lange og brogede karrieres måske allerbedste album i efteråret, kan nyde sin 72. fødselsdag i dag. Her er hun som 26-årig i 1973, i årtiet der knækkede hendes stemme og næsten hendes liv, i en bizar duet med David Bowie, optaget på London’s Marquee Club til amerikansk TV. Og ja, jeg er enig med dig, nutidens rock er fattig på mystik, karisma og personlighed sammenlignet med dette 70’ernes kulørte og uafkodede overdrev…

Årets sidste dage kalder vel om nogle på reflekterende musik. Her er det Birmingham’s tabte stolthed, Lawrence of Belgravia’s Felt, der synger lavmælt og underspillet storslået ud. Dengang pladen udkom – i 1987 – kunne jeg slet ikke med den truttende afslutning. I dag føles den helt perfekt…

David Bowie på fuldt kunstnerisk overskud, selvom hans fysik er foruroligende. Mener, vejer The Thin White Duke mon overhovedet 50 spinkle kilo her?! ‘Young Americans’ var en af to overbevisende fremførte sange, da Bowie 5. december 1974 besøgte og var interview-gæst på det amerikanske Dick Cavett Show. Musikken var vild, interviewet rastløst til et punkt, hvor man stadig kun kan tro interview-gæsten var coket godt og grundigt op til over begge ører. Snart skulle Station to Station (1976) se ham endnu længere nede ad samme menneskelige blindgyde, dog endnu for Bowie kunstnerisk frugtbare vej…