Stakkels Rafa Benitez, der i Newcastle United må kæmpe med klubejer Mike Ashley’s dybt irrationelle klubejerskab. Efter seneste skuffende hjemmekamp – en 0-0-sovepille mod PL-agterlanternen Fulham – blev Benitez spurgt om, hvad Newcastle har brug for. Svaret var uden tøven ‘a miracle’, det ikke mindst fordi traditionsrunden 2. juledag dikterer udekamp på Anfield mod Liverpool, der de seneste uger er begyndt at spille som det tophold de pt. er. Vil Klopp’s mandskab kunne gå ud og forløse den helt klare favoritrolle, eller er der risiko for, som for overhundene fra Manchester City mod på papiret hjælpeløse Crystal Palace i lørdags, at løbe ind i et lyn fra en klar himmel? Det bliver nervepirrende.
Liverpool – Newcastle United, tirsdag kl. 16.00, 3+/downthelocal
Producergeniet Phil Spector fylder år i dag. Hans specielle lag-på-lag-måde at lave musik på gav 60’erne og 70’erne nogle af de mest euforiske og ekstravagante singler nogensinde. Her et tre-minutters mesterværk som Spector ikke selv har produceret, men som alligevel – udsendt på et af hans pladeselskaber og skabt 100% i hans Wall-of-Sound-ånd – bærer Spector’s aftryk på fornemmeste vis. 8. oktober 1965 er Bonnie and the Treasures på amerikansk TV med deres debutsingle ‘Home Of The Brave’. Singlen hitter af uforklarlige grunde ikke, og Phi-Dan Records-projektet Bonnie and the Treasures høres aldrig fra igen…
Irske Shane MacGowan, der for få uger siden mærkværdigt blev gift på Københavns Rådhus, fylder 61 år i dag. Så her er hans altid julesæsonstærke The Pogues med en af de klassiske, storladne MagGowan-ballader…
En new-wavet 1977-julesang fra The Kinks. Ray Davies fortæller os, vi skal huske de fattige børn mens vi drikker vores vin. Men ‘Father Christmas’ er ikke tilnærmelsesvis så tam og kedelig som dét lyder…
Pastoren og jeg vil gerne ønske jer alle en glædelig hjerternes fest. Fortorvsdanseren Håkan Hellström fra GBG, den lille dreng med de for store sko, vil nu synge dagens sang mod håb og lysere tider…
Vildt at Wolverhampton-bandet Slade, der i 70’erne i Danmark sloges med Sweet om at være det mest populære udenlandske glam rock-band, startede ud med skinhead-look til en behersket beatmusik med Beatles-nedgange. Denne fredag aften vil se Liverpool FC og deres Traveling Kop rejse ned til West Midlands-byens fodboldstadion, det mytiske Molineaux, hvor LFC i 1976 i sidste runde vandt det engelske mesterskab med en 3-1-sejr over hjemmeholdet (på mål af Toschack, Ray Kennedy og Keegan). Det resultat kunne være en drøm i aften, men svært bliver det for udeholdet, hvis forrige uge var perfekt med vigtige sejre over Napoli og Manchester United (hvis portugisiske træner efterfølgende blev fyret), skal møde et formstærkt hjemmehold, der for et par uger tilbage slog selveste Chelsea på samme græs. Fredag aften i rough Wolverhampton lyder af ballade. Tror Slade vil være de første til at skrive under på det udsagn. Det bliver mere end nervepirrende.
En julesang skal virkelig være god for ikke at være dårlig, men her er en der klarer cuttet. Sidste år udsendte danske Marching Church sangen ‘Christmas On Earth’ som single på enten rød eller grøn vinyl (min er rød), og på den sang besidder Iceage-sanger Elias Rønnenfelt ikke så lidt af den storhed, som engang var Shane MacGowan’s skødesløse tag på de store tidsløst romantiske whiskey-svimle ballader. Jeg mener ikke bare den julelogiske ‘Fairytale Of New York’ her, men også ligesindede Pogues-evergreens som ‘Misty Morning, Albert Bridge’ og ‘Rainy Night In Soho’…
Har Jose Mourinho udsendt sit eksperimenterende jazzalbum?! Nej, han er såmænd ‘bare’ blev fyret i Manchester United, og derfor ser onsdagens sportssektion på The Guardian således ud. Det var ultimativt Liverpool FC der fik Mourinho ud qua søndagens rystende udspilning af hans tandløse mandskab på Anfield. Det vil de lige nu sikkert være nærmest glade for i den røde del af Manchester…
Når Håkan Hellström kan endnu er han jo uimodståelig. Tag denne Illusioner-ballade, hvis melankolske, næsten western-klassiske akkorder og så fine melodi bærer Håkan’s udsøgte samarbejdspartner Björn Olssons musikalske dna så klart. Men det er Håkan’s personlige ord og umiddelbarhed, der synger det hele hjem…
