Christmas on Earth

En julesang skal virkelig være god for ikke at være dårlig, men her er en der klarer cuttet. Sidste år udsendte danske Marching Church sangen ‘Christmas On Earth’ som single på enten rød eller grøn vinyl (min er rød), og på den sang besidder Iceage-sanger Elias Rønnenfelt ikke så lidt af den storhed, som engang var Shane MacGowan’s skødesløse tag på de store tidsløst romantiske whiskey-svimle ballader. Jeg mener ikke bare den julelogiske ‘Fairytale Of New York’ her, men også ligesindede Pogues-evergreens som ‘Misty Morning, Albert Bridge’ og ‘Rainy Night In Soho’…

2 tanker om “Christmas on Earth”

  1. Jeg er også vild med sangen – og kun 38 000 views! – det er al alt
    for lidt!
    Den har alle ingredienserne til at blive en moderne juleklassiker…
    Trumpeterne er suveræne! Melodien ligeså!

  2. Jeg synes også, at den er god. Herligt sejlende, vuggende berusende, og jeg er vild med de ”knækkede trompeter”. Meget autentisk. Nu kunne jeg også godt tænke mig den på 7”.

    Og en stemningsfuld billedside med den farvestrålende slæde.
    Havde sådan et lille juletræ, engang, med farvede lamper, købt på Istedgade. Så kunne man sætte det i vinduet og slukke alt lyset – nøøj, det var hyggeligt. Jeg ved ikke, hvor det blev af, nu savner jeg det lidt.

    Hey, det er årets korteste dag! Så går det mod lysere tider.
    (Det har jo nærmest været nat hele denne måned). Hvilket betyder, at der faktisk er noget på den anden side… 15. januar spiller Algiers på Hotel Cecil. Det er perfekt, så kan man holde måneden ud, og til januarpriser 🙂

Skriv et svar