Young americans

David Bowie på fuldt kunstnerisk overskud, selvom hans fysik er foruroligende. Mener, vejer The Thin White Duke mon overhovedet 50 spinkle kilo her?! ‘Young Americans’ var en af to overbevisende fremførte sange, da Bowie 5. december 1974 besøgte og var interview-gæst på det amerikanske Dick Cavett Show. Musikken var vild, interviewet rastløst til et punkt, hvor man stadig kun kan tro interview-gæsten var coket godt og grundigt op til over begge ører. Snart skulle Station to Station (1976) se ham endnu længere nede ad samme menneskelige blindgyde, dog endnu for Bowie kunstnerisk frugtbare vej…

Skriv et svar