Så blev det atter tid til at reflektere over albums, som denne blogs forfattere nåede at høre i det år, der nu snart er omme. Jens har travlt for tiden, så vi har endnu engang skrevet hver sit essay.
Jens skriver om sine bud på firser-retro.
Og jeg skriver om årets countryudgivelser.
Ingen af os nævner det nye album med Greta Van Fleet. Så langt er vi enige.
Tak for Jeres syn på musikken i 2018 og de mange andre inspirerende indlæg i året der snart er gået.
Hvis musikken følges i LFC’S spor går vi forhåbentligt et fremragende og måske mindeværdigt 2019 i møde.
Godt nytår
Gud bevare Virgil Van Dijk
Tak, JEDI. 80’er-retroen, som Pastoren så ringeagtende kalder det, skyldes først og fremmest den sørgelige tilstand rockmusik IMO befinder sig i disse år, hvor der virkelig er langt mellem de opsigtsvækkende nye fuldtræffere. Jeg ville også selv langt hellere end omvendt skrive små notitser her om aktuelle og upcoming bands, der kaster glemsel over de gamle, men virkelighedens pt. så magre høst gør det desværre ikke muligt. Radiostilhed herfra er naturligvis et alternativ, hvis de nævnte opslag med New Order, The Smiths, Suede, The Pogues og co. skal undgåes. Men så igen, stilhed er jo ikke ligefrem pointen med en blog, er det?
Tak for et inspirerende år her på bloggen, selvom der efter min smag måske nok er lidt rigeligt 80’er-retro, som Pastoren siger.
Nogle af mine favoritter fra 2018 i uprioriteret rækkefølge:
Suede: ”The Blue Hour” , den tager lidt længere tid at komme ind i end de forrige, men jeg tror det er umagen værd
Elvis Costello: ”Look Here”, jeg abonnerer på Elvis, og denne her er fra øverste hylde
Paul McCartney: ”Egypt Station”, der er ikke noget at skamme sig over her, selvom stemmen er lidt mærket
Peter Sommer: ”Elskede At Drømme, Drømmer Om At Elske”
Folkeklubben: ”Sort Tulipan”
The Wave Pictures: “Look Inside Your Heart”, En nyopdagelse fra sidste uge. Lidt en blanding af Robyn Hitchcock og Jonathan Richman
Bryan Ferry: ”Bitter Sweet”, Hans fortolkninger af egne sange holder, og ikke kun fordi man har et forhold til Berlin.
Ellers var mit bedste køb i 2018 nok Bowie-boksen ”A New Career In A New Town”.
Og jeg har ikke fordøjet Julia Holter’s “Aviary” endnu.
Tak for endnu en årsliste – hyggelig tradition – ærgerligt, I ikke havde tid til diskutere pladerne sammen.
Jeg kan godt lide jeres små “skænderier” og drillerier!
Tak for anbefalelserne begge to.
Glæder mig især til at høre din nummer 1, Jens –
The Good, The Bad & The Queen’s Merrie Land –
deres første plade elsker jeg.
Nogle af mine favoritter fra året er
Julia Holter – Aviary
Marlon Williams – Make Way for Love
Marissa_Nadler – For My Crimes
Hinds – I Don’t Run
Soccer Mommy – Clean