I lørdags var det på dagen 40 år siden disse tre fine singler udkom. Noget af en sjældent fornem endagshøst for den nye engelske musik da. En triumferende debutsingle for Johnny Rotten’s nye band Public Image Limited, en insisterende selvstændig debut ligeså for Leeds-kramperne Gang Of Four, samt en stærk ny single fra anderledes brede The Jam…

Løbet synes pt. kørt, men i adskillige år var Sverige storleverandør af lovende og/eller fremragende indiebands. Et af de klarest profilerede var Göteborg’s taber-stolte Broder Daniel, der fra midt-90’erne først begik bevidst grim musik, der lød af trodsig outsider-martyrdom. Siden fik støjguitarerne dog en anden og mere melodiøs klang, da bandet på sit 2003-comeback ramte ungdommens nerve og blev store, først gennem den i Sverige så myteomspundne ‘Shoreline’, siden via dens opfølger, der her præsenteres på TV-programmet Sen Kväll Med Luuk i 2003. Og ja, Broder Daniel’s berømte bassist Håkan Hellström, der siden forrige BD-album – mesterpladen Broder Daniel Forever (1998) – pludselig og usandsynligt var blevet popstjerne i eget navn, har her endelig forladt bandet…

Som om denne norske hulter-til-bulter-opsamling fra 1984 med Kim Larsen visuelt foregriber Håkan Hellström’s ankomst til popworld 17 år efter. For det her kunne jo i selvbevidst lazaron-stil, sænkede parader og mærkværdig typografi nemt være et Håkan-cover…

Ja, albums fejrer også fødselsdage. Stort tillykke med de 41 moderne år i dag, “Heroes” – evig ungdom!

På udgivelsesdagen er Bowie i Holland, hvor han besøger AVRO’s TopPop-program, bliver fotograferet, får overrakt et par guldplader – deriblandt en for albummet der udkommer samme dag – samt synger sig ud og igennem titelnummeret. Det er et hektisk liv at være popstjerne…

Faldt over denne sang fra Marianne Faithfull’s seneste album, Give My Love to London (2016). Og hvilken stemningsfuldt andægtig og smuk cover af Leonard Cohen’s ‘Going Home’ det dog er. Faithfull’ s slidte, livserfarne stemme passer sangen så perfekt. Og klaveret. Og koret tilsidst…

På dags dato i 1979 udsender Manchester’s Joy Division deres ‘Transmission’-single. Debutalbummet Unknown Pleasures er kommet i juni og bandet rider på en hype af at være noget helt, helt specielt. Ikke mindst alt-eller-intet-sanger Ian Curtis’ skræmmende intensitet og trøstesløse sang bliver talt om som noget, der måske vil kunne gøre bandet til et af de store på den engelske undergrund. ‘Transmission’ bekræfter det enorme potentiale. Überintens, kulsort, helt til kanten, men holdt i kort snor, stramt disciplineret i sin form. Tre uger før singlens udgivelse – 15. september 1979 – besøger Joy Division BBC-programmet Something Else og spiller der to sange, ‘She’s Lost Control’ fra Unknown Pleasures og den snartkommende nye single. Pladeversionen viser sig naturligvis at være langt bedre, ikke mindst takke være Factory Records-husproducer Martin Hannett’s visionære produktion, men fascinerende her, at opleve Joy Division og Ian Curtis i aktion helt up close. Kun otte-ni måneder efter er Curtis borte og Joy Division på de ‘rigtige’ hitlister, både med singlen ‘Love Will Tear Us Apart’ og afskedsalbummet (!) Closer. Men det er en helt anden trist og tragisk historie. ‘Transmission’ er den anderledes vitale lyd af et band med kreativt vokseværk, der arbejder lynende intelligent og selvbevidst med sine virkemidler, på vej frem og op…

Oktober i København, december i New York, først jeg købte Gasolin’s Gør Det Noget på udgivelsesdagen 11. november i 1978, var denne drøm af en sang – sammen med ‘Det Bedste Til Mig Og Mine Venner’ naturligvis – den absolutte favorit på albummet. Still is…