Tillykke med de 38 i dag, Scary – du holder dig bekymrende godt!
Alle indlæg af Jens
Sideshow by the seashore
Det der med at ærgre sig over koncerter, man aldrig fik købt billetter eller kom afsted til. Ser nedenstående setliste fra de bløde og alt for underratede NYC-cowboys Luna’s besøg på Loppen, Christiania i aftes og indser, det nok må have været rigtig godt, som i langt, langt bedre end det besynderligt undervældende/ukarismatiske show de gav sammesteds for år tilbage, før deres opløsning og genfødsel. Så hvordan var det, sandhedsvidner?!
GTX3
Sideshow by the Seashore
Fire in Cairo
Math Wiz
Speedbumps
Still at Home
Chinatown
Malibu Love Nest
I Want Everything
23 Minutes in Brussels
Bewitched
One Fine Summer Morning
Friendly Advice
+ + +
Blue Thunder
Moon Palace
Car Wash Hair
Men hey, Atlas, Aarhus aftenen før fik faktisk en endnu bedre setliste, ses nu. Trods alt en form for trøst, nu det var København man gik glip af…
GTX3
Chinatown
Fire in Cairo
Math Wiz
Anesthesia
Beggar’s Bliss
Malibu Love Nest
Sideshow by the Seashore
23 Minutes in Brussels
Lost In Space
Black Postcards
Moon Palace
Friendly Advice
+ + +
Flowers
Bonnie and Clyde
+ + +
Indian Summer
Spiritualized onsdag
Spiritualized’s nye And Nothing Hurt viser sig vokse og vokse. Her ‘Damaged’, det blissed out-nummer der åbner albummets side 2. Den slet ikke så skadede Jason Pierce-rumfærge letter uigenkaldeligt mod en nærmest overjordisk skønhed præcis 1:53 inde i tracket, så spænd sikkerhedsseler og tårekanaler inden da…
Bauhaus synger Eno
Bauhaus er ofte mere imponerende end husket. Hør nu bare denne vilde 1982-eksprestogsversion af Brian Eno’s ‘Third Uncle’. Hvordan den engelske postpunk som sådan havde lydt uden amfetamin får vi aldrig at vide…
Surprised by the joy of this…
Ja, faktisk. The Verve’s Richard Ashcroft, ham med den mægtige stemme, der kan give enhver engelsklydende sang bredt vingefang, udsender til oktober nyt soloalbum. Den så håbløst betitlede Natural Rebel – ja, er det ikke sådan noget man som uopfindsomt pladeselskab ville kalde sin budgetopsamling med Bob Marley-obskuriteter?! – varsles overraskende godt ind af førstesinglen ‘Surprised By The Joy’, der med slank lyd, let beat, et medlevende strygerarrangement og Ashcroft’s lokomotiv af en stor stemme tegner en vellykket popsang…
No escape
‘Fame, fame, fatal fame / it can play hideous tricks on the brain’, sang The Smiths i 1986. Ni år senere måtte Blur se sig selv gå kreativt i spånerne på nok netop disse ord. Parklife (1994) havde skudt Blur op i toppen af britpoppens kommercielle Premier League, hvor de sloges med Oasis om at være absolutte top dogs. Det slagsmål kulminerede i efteråret 1995, da Oasis udsendte deres to’er næsten samtidig med at Blur udkom med The Great Escape. Hvem der solgte flest af de to husker vi ikke nu, og det er også inderligt ligegyldigt, men derimod står det stadig tindrende klart, hvordan Blur midt i popularitetens hektiske orkan mistede kreativ bærekraft og indspillede et mærkværdigt hult album, der langt mere lød af produktudvikling for britpopmasserne end som et Blur-album på fri lyst. Det er i dag 23 år siden The Great Escape blev udsendt.
Spiritualized mandag
When going soft is the new hard…
Radikalt Low-life
Amerikanske Low udsender på fredag sit nye album Double Negative. Fire numre er allerede sluppet ud, og de viser et frygtløst rockband, usentimentalt på vej afsted i et helt nyt musikalsk landskab, der gennem processerede lydflader og ophakkede vokalbidder opnår en særegen skønhed. Her officiel video på albummets åbningstrack…
Moderat spillestyrke
Soft Cell til en søndag
I aftes var Soft Cell’s ‘Say Hello, Wave Goodbye’ som ofte før bare den overlegent bedste og mest hjerteknusende discount-elektroromance ever. Og det er den ved fornyet genhør stadig i dag. Her i en BBC-version fra 1982 med Marc Almond på livevokal…
Sverige, nu blunder din lyse nat
Det der med at ramle ind i en ukendt svensk sang med nogen man aldrig har hørt om før. Og straks tænke, at Kent har sat et klart kvalitetsløftende aftryk på svensk popmusik, både hvad brug af sangord og melodisk udsøgthed angår. Og gå hurtigt videre i tankerækken, til der, hvor beklagelsen over at Joakim Berg og co. ikke laver musik sammen mere, kommer snigende. En bittersød tanke, fordi gendannelsen af Kent inden uoverskueligt længe må blive en realitet. Og så ellers høre Love Antell-selvmordssangen her en gang til, fordi den med ringende guitarer og ung evigheds-melankoli er langt bedre end sin egen skygge…
Du går ner för gatorna som om du äger dom
Och inget alls kan skada dej
Runt natriumlampor en gloria av tusen watt
Som om inget alls kan skada dej
Men du vill kasta dej från tak
Och framför tågvagnar
Det kanske tröstar dej en stund
Att få vara för alltid ung
För alltid ung
Önska dej själv nånting medan du faller
Och innan du tar i gatan
För inget alls kommer skada dej
Men vem behöver mer, om du för alltid vet
Att inget alls nånsin kan skada dej?
Så vackert stjärnorna slår ner
När du blåst huvet med GHB
För dom som vill lämna alltihop
Brinner hellre upp än bleknar bort
För alltid ung
Stjärna där
Nu faller stjärnorna som regn
Under den svarta himmelen
Så fick du alla att se till slut
Hur en spotlight brinner ut
För alltid ung
Nu är du för evigt och för alltid ung
För alltid ung
Jag kommer alltid se dej så
För alltid ung
© Love Antell
Stage 40
Trods sit smukke og stiliserede cover er David Bowie’s dbl-album Stage ret beset ikke en stor liveplade. Men det var den der ofte stod til udlån på Viborg Centralbibliotek, og således de versioner af specielt Ziggy Stardust-sangene jeg selv først lærte at kende. Allerbedst er dog de magiske otte minutter og 55 sekunder der udgør ‘Station To Station’ først på side 2. I dag er det 40 år siden Stage blev udsendt.
James Gandolfini Blues
The Associates på Peel
En tidlig weekend i september berøvet af landsholdshelvedet for klubfodbold?! Det kræver noget ekstra stærkt at styrke sig på. Så her The Associates’ hypereuforiske Peel Session fra maj 1981, med Billy Mackenzie og Alan Rankine højere oppe i musikalsk overjordiske lag, end noget andet regulært popband, med bare en vis bekymring for egen mentale sikkerhed, vel nogensinde bør turde befinde sig…
1. It’s Better This Way (0:23)
2. Nude Spoons (4:44)
3. Me, Myself and the Tragic Story (9:04)
4. Ulcrajiceptimol (13:25)
5. A Matter of Gender (17:56)
Ladies and Gentlemen, We Are Walking on Earth?
Så fornemt ser Spirutalized’s nye album And Nothing Hurt – med titel skrevet i sølvgrå morsekode – ud. Ifølge de første anmeldelser ude fra verden kan der kvalitetsmæssigt meget vel være tale om den egentlige opfølger til Jason Pierce & co’s mesterlige og meget specielle Ladies and Gentlemen We Are Floating in Space (1997). Et første lyt kunne godt pege i den retning. Vi glæder os til at høre mere.
…I could be faithful, honest and true … dependable all down the line
But if you want wasted, loaded, permanently folded … I’m your man…